Borgmesteren i Odense, Peter Rahbæk Juel, kiggede også forbi nytårskuren, hvor han bl.a. kunne afsløre, at kommunen over de næste tre år har afsat 5 mio. kr. om året til Teknologiforståelse for børn og unge.
Odense Kommune satser da også på, at fremtidens vækst skal komme fra it-branchen og sammenlignede den ånd, der tidligere var hos industrivirksomhederne i Odense, og sagde, at han kunne mærke samme ånd i it-virksomhederne i Odense nu.
Ser man billederne fra dagen, er da der heller ingen tvivl om, at der er en helt særlig og positiv ånd hos de fynske it-virksomheder.
Han sluttede af med at invitere de 75 fremmødte it-virksomhedsrepræsentanter op til dans, og bad branchen om hjælp til den vækst, som Odense skal opleve i de kommende år.
For som han sagde – hvis vi som kommune skal stå for det alene, så bliver det sølle – vi har brug for jeres hjælp og samarbejde.
Der findes i dag 550 it-virksomheder på Fyn, der beskæftiger 5.500 medarbejdere og bidrager med 550.000.000 kr. til kommunekassen.