I en verden i evig forandring, er det nemt at fryse eller håbe, at andre tager sig af kaosset. For det kan som leder føles næsten uoverskueligt at skulle sætte retning i en skiftende og uforudsigelig verden, hvor det, der var et tydeligt forretningssignal i går, kan være glemt allerede i morgen.
Men hvordan kan vi gå fra at være reaktive, og måske have tendens til at slippe roret i et stormfuldt farvand – og til at være forudsigende og igen tage styring på forandringen?
Det var en af Natasha Friis Saxbergs, CEO i IT-Branchen, indledende spørgsmål, da hun holdt oplæg på IT-Branchens udsolgte lederdøgn.

Vi slås mod vores DNA
En af de største udfordringer ved forandring er, at vi har vores natur imod os. Som mennesker er vi i høj grad designet til konformitet og homogenitet – at tinge ikke skal forandre sig, og at vi gerne beholder det, vi kender.
Det har været recepten på vores succes gennem tiderne – indtil nu.
Vores kamp mod forandring præcis derfor, at langt størstedelen af de samfundsmæssige og organisatoriske strukturer, som vi er baserer vores beslutninger, forretning og hverdag på, stadig er baseret på en virkelighed fra det sidste århundrede.
Manuelle eller (digitale) papirbaserede processer, silo-opdelt organisering, forretningsbeslutninger, der kunder sendes nedad i hierarkiet og centraliserede forsyningskæder, hvor data kun flyder én vej, er stadig hverdagen i mange virksomheder.
Det fundament passer bare ikke til en verden, der i stigende grad er digital og hvor udviklingen og effekten af forandring er eksponentiel.
”Vi har naturligvis rigtigt meget, der stadig kan optimeres, og rigtig meget vi skal lære. Men måske ligger der en endnu større effekt i alt det, vi skal aflære fra vores erfaring og vaner. Om hvordan man er leder, måler og belønner resultater samt, hvordan vi organiserer vores virksomheder,” fortalte Natasha Friis Saxberg fra scenen.
Hendes pointe er, at vi i højere grad skal have virksomhedens outcome er i centrum, herunder vores forretning, vores kunder og vores medarbejdere. Skal vi for alvor kunne navigere i og mestre en digital og mere grænseløs verden, skal vi sikre, at vores viden og erfaring ikke spænder ben for den radikale udvikling, som teknologien og verden omkring os muliggør i disse år.
Det betyder bl.a., at vi skal være bedre til at forudsige de bevægelser, der former fremtiden, og tilpasse os dem.

12 trends vi skal holde øje med
Ifølge Natasha er der især 12 trends, der vil udfordre virksomhedernes strategi og forretningsgrundlag, og som man som leder skal forholde sig til.

1. Identitet er nøglen til den digitale verden
Hvor vi tidligere hyldede retten til at være anonyme online, vil vi se flere, der stiller krav om verificeret digital identitet som MitID eller EU’s eIDAS, for at kunne deltage i debatter, fora og online salg/køb.
2. Når teknologien bliver din kollega
Pga. den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder, kommer vi til at mangle arbejdskraft. Vi vil derfor se mere hybridt samarbejde mellem mennesker og AI-agenter som kræver, at vi gentænker måden at organisere og lede teams på.
3. Geopolitisk opbrud & kampen om digital suverænitet.
Vi ser en multipolær verdensorden i opbrud, hvor gamle alliancer vakler og nye skal findes. Teknologi er blevet storpolitik, og Danmarks skal finde en ny rolle, hvor vi er mindre globalt afhængige og mere selvstændige – og med fokus på vores sårbarheder, vores kritiske infrastruktur og med en acceleration af vores styrkepositioner. For vi kommer ikke i mål uden en tydelig prioritering.
4. Teknologi som både våben og selvforsvar
Vi har brug for at gå fra et reaktivt til et proaktivt beredskab med et bedre samspil mellem teknologi, politik og samfund. For der er ingen tvivl om, at det er vores digitale forsvar, der skal beskytte vores data, infrastruktur og beslutningsevne i krisesituationer.
5. Fra leverandør til medudvikler: Offentlig digitalisering i opbrud
Vi ser et skifte fra, at vi som it-leverandører ”bare” står for systemmodernisering til et langt mere dynamisk digitalt offentligt økosystem, hvor vi som leverandører i højere grad bliver medudviklere, rådgivere og implementeringspartnere.
6. Europa tager teknologisk førerposition tilbage
Europa har et ønske om at gå fra at være teknologiimportør til at blive innovationsleder. Allerede nu ser vi, at AI-løsningerne bevæger sig fra rene eksperimenter til fokus på ROI og fuld skalering. Men vi skal turde tænke radikalt, hvis vi skal vinde kapløbet.
7. Fremtidens forretningsmodeller: Web3 og blockchain
Vi kommer til at se et skifte fra en central digital infrastruktur til flere decentrale netværk og ejerskaber, som vi allerede ser det med f.eks. Web3 og blockchain-løsninger. Måske en genfødsel af andelsforretningsmodellen – bare digitalt.
8. Når AI leder med
Vi kommer hastigt til at gå fra ren menneskelig ledelse til AI-beslutningsstøtte i realtid, og hvor det bliver algoritmer, der er med til at rekruttere, performancevurdere og videreudvikle medarbejderne. Det stiller helt nye ledelseskrav.
9. Connectivity er fremtidens strategiske ressource
Digitale netværk skal ikke længere ses som blot fundamental infrastruktur men som en strategisk ressource, der gennem f.eks. Edge computing og 5G flytter teknologien tættere på industrien, sundhedssektoren og brugerne – og dermed bliver fundamentet for vores fremtidige innovation og skaber acceleration indenfor automatisering og mobilitet.
10. Modstand mod tech-kulturen stiller krav om forandring
Hvor vi får nogle år siden beundrede digitale pionerer som Zuckerberg og Musk, ser vi en voksende opmærksomhed på teknologiens skyggesider. Industrien er blevet moden og med det skal vi finde en landingsbane, hvor vi kan balancere etik og nye normer – uden det bliver en bremseklods for innovation og værdiskabelse.
11. Teknologierne konvergerer. Ingen brancher er uberørte
Ingen teknologier står alene, og det er dem, der forstår at udnytte konvergensen af tech og værdikæder, industrier og markeder, der bliver fremtidens vindere.
12. Grøn performance erstatter grønne projekter
Vi går fra polerede og projektbaserede grønne løsninger til fuld fokus på miljømæssig performance, hvor man benhårdt investerer i dokumenterede virksomheds- og klimaeffekter.
Nysgerrig på resten af Lederdøgnet 2025?
Hvert år samles branchens stærkeste ledere til IT‑Branchens Lederdøgn. Et døgn pakket med både faglige input, networking og ny inspiration. I vores artikeler om døgnet kan du fx læse om pandeldebatten om agentic ledelse eller om hvorfor Morten Münster mener, du skal droppe din unikke forretningsstrategi og omfavne det middelmåde. Ikke mindst kan du selvfølgelig også se alle fotos fra Lederdøgnet.

