Når AI ændrer spillereglerne – er din virksomhed klar?

Kom og vær med når IT-Branchen og Secher Security samler branchen i POP2 i Aarhus N.

Ser vi ind i en ny (it) guldalder?

Date & Time

Location

POP2, P. O. Pedersensvej 2, 8200 Aarhus

AI er ikke længere et eksperiment

Teknologien ændrer allerede måden, virksomheder udvikler produkter, beskytter data og organiserer arbejdet på og udviklingen sker hurtigere, end mange organisationer er vant til.

På dette sidste event inden sommerferien samler vi medlemsvirksomheder, eksperter og praktikere til en formiddag med fokus på, hvordan AI ændrer konkurrencesituationen, sikkerhedslandskabet og behovet for nye kompetencer i danske virksomheder.

Vi sætter fokus på overvågning og kontrol af AI samt de nye muligheder, der opstår, når små teams kan udvikle komplekse løsninger med hidtil uset hastighed. Hvem er konkurrenterne i en virkelighed, hvor teknologien flytter grænserne for innovation?

Derduover får vi forelagt fakta om ”rigets” tilstand, når det kommer til de nye profiler og kompetencer, som den nye ”AI-spilleplade” byder på, samt hvordan vi forretningsmæssigt og etisk går til opgaverne i en ny virkelighed.

Programmet byder på fire skarpe oplæg, debat i plenum og mulighed for netværk med branchekolleger. Formiddagen afsluttes med en gourmetfrokost, hvor POP2’s kokketeam serverer sæsonbaserede retter på højt gastronomisk niveau.

Tirsdag den 30. juni 2026, kl. 09.00 – 13.00
POP2, P. O. Pedersensvej 2, 8200 Aarhus

Derfor skal du deltage:
Ud over lækker frokost og en goodie-bag får du:

  • Konkrete erfaringer fra virksomheder, der allerede bygger produkter med AI 
  • Indblik i, hvordan AI ændrer konkurrencesituationen og sænker barriererne for produktudvikling 
  • Viden om, hvordan virksomheder håndterer sikkerhed og compliance omkring generativ AI 
  • Konkrete info og perspektiver på, hvilke kompetencer og prioriteringer virksomheder får brug for de kommende år 
  • Etiske overvejelser i forhold til, hvad vi bør udvikle, og hvordan vi går til opgaverne 

Program

08.30: Registering, kaffe og let morgenmad
09.00: Velkomst
v/ Lotte Arentoft, Regional chef og Anne Sofie Josephsen, Kommerciel Direktør, IT-Branchen
09.10: Secher Security / – The invisible insider – When AI has autonomy (Held in English)
v/ Neil Langridge, Cyber specialist, Cato Networks

Neil has a particular interest in how emerging technologies and evolving threats impact businesses in practice.
Neil will explain how AI has moved beyond simple chat interfaces to systems that can read, decide, and act independently. The risks now go far beyond uploading sensitive data into ChatGPT: information and actions can spread at machine speed, which calls for a new cybersecurity approach. The session will show how AI risks have developed from shadow AI and data leakage to agentic systems, runtime control, and governance at scale.
09.35: Når AI ændrer spillereglerne for produktudvikling – Hvor langt kan 2-4 mennesker komme på tre måneder?
v/ Claus Methmann Christensen, CEO, Sandbox.Ventures

Hvordan udvikler man digitale produkter hurtigere end virksomheder med store udviklingsafdelinger og lange roadmap-processer?
I dette oplæg deler Claus Methmann Christensen – tidligere produktchef på NemID og CEO & Co-founder af Clearhaus – konkrete erfaringer med, hvordan små teams bruger AI til at udvikle nye danske digitale produkter hurtigere. Med eksempler fra Nemboks og Nemsignatur giver han et ærligt indblik i, hvor AI skaber reel værdi i produktudviklingen, og hvor teknologien stadig har sine begrænsninger.
Hvorfor er det vigtigt? Fordi konkurrenterne ikke længere nødvendigvis er de største virksomheder. Det kan lige så vel være fire mennesker med AI og begrænset hensyn til traditionelle projektplaner.
10.00: Paneldebat og diskussion i plenum
10.15: Pause og netværk
10.35: Kompetencemæssige konsekvenser for it-branchen ved Agentic Engineering / Generative Coding / Vibe Coding
v/ Ole Middelhede, CEO, NVOLVE

I sit oplæg sætter Ole Middelhede fokus på, hvordan Agentic Engineering og AI-baseret kodegenerering allerede nu er i gang med at forandre it-branchen markant. Med afsæt i en rapport udarbejdet sammen med udvalgte medlemmer af IT-Branchen, deler han fakta om store effektivitetsgevinster, nye kompetencebehov og et tydeligt skifte fra klassisk programmering til mere arkitektur-, forretnings- og AI-orienterede roller. Udviklingen går samtidig så hurtigt, at virksomheder står over for store strategiske valg i de kommende år.
Derfor bliver begreber som ”Human in the loop” og en ny tilgang til it-udvikling og rådgivning centrale, hvis virksomheder fortsat skal skabe værdi og bevare deres relevans som softwareleverandører og konsulenter.
11.00: ”Henry Ford-reglen” – Arbejde og etik i en AI-tid
v/ Bent Dalager, Equity Partner NewTech and Financial Services Nordic, KPMG, forfatter, podcastvært og formand for IT-Branchens New Tech Board

Bent Dalager udfordrer vores måde at tænke kunstig intelligens på og beskriver i sin seneste bogudgivelse, hvordan AI kan blive en drivkraft for et moderne velfærdssamfund. Han mener, at AI ikke bare skal efterligne mennesker, men ændre vores tilgang til arbejde og etik.
I sin bog ”Henry Ford-reglen” sætter han fokus på, hvordan vi i dag ofte bruger kunstig intelligens til at gøre arbejdet, som vi plejer, bare med teknologi som hjælp. Men AI er ikke bare en smartere udgave af menneskelig intelligens eller science fiction; det er en helt ny måde at tænke på. Bent kommenterer ligeledes på de kompetencemæssige konsekvenser, som denne nye tilgang vil få for branchen.
11.25: Paneldebat og diskussion i plenum
11.45: Rundvisning i POP2
12.00: Frokost og netværk
13.00: Tak for i dag og god sommer 

Henry Ford Reglen

af Bent Dalager

AI er ikke bare et værktøj – det er en mulighed for at gentænke, hvordan vi arbejder og udvikler vores samfund. I dag bruger vi teknologien til at gøre det samme som før, i stedet for at udnytte dens fulde potentiale.

I Henry Ford-reglen opfordrer Bent Dalager til at sætte AI i centrum for arbejdet og almenvellet i centrum for etikken. Med et nyt perspektiv på både arbejde og ansvar viser han, hvordan AI kan blive en nøgle til et stærkere og mere fremtidssikret velfærdssamfund.