Inspirational Talk By Astrid Haug & Julie Kristine Strange

UNMUTE dit digitale lederskab: Hvordan får vi verdens mest digitale topledere? 

Inspirational Talk By Astrid Haug & Julie Kristine Strange

Dato & tidspunkt

Lokation

VIRTUELT

Kategori

Vær med når IT-Branchen inviterer alle medlemmer til første Inspirational Talk med forfatterne Julie Kristine Strange og Astrid Haug.

Med bogen UNMUTE dit digitale lederskab vil de hjælpe danske ledere med at blive verdens bedste. Når du unmuter dit digitale lederskab, åbner du nemlig op for en verden af muligheder, som du ikke har i den fysiske verden.

Langt de fleste organisationer i dag udnytter ikke til fulde alle de digitale muligheder, men stiller sig tilfredse med kun at udnytte et begrænset antal af de funktioner, som den digitale arbejdsplads og den digitale forretning indeholder. 

Hvis vi ikke unmuter endnu flere muligheder, går vi glip af den næste digitaliseringsbølge, den næste store kamp om de globale talenter, samt muligheden for at skabe det mest frugtbare arbejdsliv og samfund for os selv og andre.

Talerne

Astrid Haug er direktør i Astrid Haug Bureau, hvor hun rådgiver virksomheder om digitalisering og strategisk brug af sociale medier.
Hun er medlem af en række bestyrelser og har udgivet flere bøger. Hun skriver tech-klummer for Politiken og er en af Danmarks førende eksperter indenfor sociale medier. Astrid Haug er uddannet cand. mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet.

Julie Kristine Strange er partner og CEO i tech-virksomheden Master Danmark hvor hun rådgiver virksomheder om ledelse, transformation, digital forretningsudvikling og rekruttering. Hun er bestyrelsesmedlem, ekstern lektor på flere universiteter og grundlægger af tænketanken HR Future Lab. Hun har skrevet en lang række artikler om fremtidens arbejdsliv og hvordan man kan arbejde med teknologier og data i forretningen. Julie Kristine Strange er uddannet Cand.merc.psyk. fra CBS.

Inspirational Talks

Inspiration er en stimulus, der udløser mental hjerneaktivitet, og giver dig lyst til at gøre noget kreativt eller anderledes.

Vi ved godt, at det er vigtigt konstant at holde os orienterede og dermed blive inspirerede ved at lytte, tolke og sætte nye guldkorn ind sin egen sammenhæng. Men det kan være utrolig svært at få passet det ind i en ofte travl hverdag.

Derfor har vi udviklet IT-Branchens Inspirational Talks, hvor vi vil love dig, at du vil blive inspireret af ny læring. Inspirational Talks afholdes én gang om måneden og vil altid være virtuelt og én time. Det er kun muligt for medlemmer at deltage og det er gratis. Så hold øje med vores eventkalender, og tilmeld dig og dine kollegaer.

Inspirational Talk afholdes virtuelt
onsdag den 10. november 2021, kl. 09.00 – 10.00