Få styr på lovgivning og standarder og nedsæt risikoen for angreb.
Få indsigt i NIS2, Cyber Resilience Act og D-mærket samt relevante værktøjer, rammeværker og standarder – med særligt fokus på risikovurdering i forsyningskæden og tydelig allokering af risiko og ansvar.
I samarbejde med Odense Robotics og Industriens Fond inviterer vi til workshoppen Det regulatoriske landskab. Denne workshop giver dig et struktureret overblik over lovgivning og standarder i din forsyningskæde, så du kan gennemføre de nødvendige sikkerhedstiltag og sikre compliance.
Workshoppen giver konkret indsigt i, hvad kravene betyder i praksis, og hvordan der kan arbejdes struktureret med compliance – både internt og i samarbejdet med leverandører og partnere.
Tirsdag den 24. februar 2026, kl. 09.00 – 16.00
Trinity Hotel, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia
Vi kommer bl.a. rundt om:
- NIS2, Cyber Resilience Act, D-mærket mv.
- Risikovurdering i forsyningskæden og allokering af risiko og ansvar
- Dialogværktøjer
- Tjeklister
- Krav til forskellige leverancer og produkttyper
- Testprocesser
- Dokumentation
Målgruppe:
Workshoppen henvender sig primært til ejerleder og IT-/økonomiansvarlig.
Mød eksperterne:
- Tim Krarup Nielsen, certificeret IT-advokat og partner, HortenDahl
- Jacob Herbst, IT-sikkerhedsspecialist og partner, Conscia (Dubex)
Du finder de næste workshops i rækken her:
- Det konkurrencemæssige potentiale: Torsdag den 12. marts 2026. Tilmeld dig her.
- Cybersikkerhed – En ledelsesopgave: Onsdag den 25. marts 2026. Tilmeld dig her.
- Samarbejde i forsyningskæden: Mandag den 13. april 2026. Tilmed dig her.
- Security in software development: Tuesday April 28 2026: Sign up here.
- Når det går galt: Torsdag den 21. maj 2026. Tilmeld dig her.
Cyber Safe Robotics
Workshoppen er del af Cyber Safe Robotics-programmet, som består af seks workshops under seks forskellige temaer, der hjælper danske robot-, automations- og dronevirksomheder med at styrke deres cybersikkerhed – både operationelt og strategisk. I løbet af de seks workshops får du konkret viden om lovgivning og standarder som NIS2 og Cyber Resilience Act, værktøjer til at arbejde med compliance, og metoder til at gøre cybersikkerhed til et aktiv for din forretning.
Det samlede program styrker din position som en sikker og professionel samarbejdspartner, øger din konkurrenceevne og giver dig bedre forudsætninger for at sikre, at også dine leverandører lever op til de nødvendige krav.
Til alle workshops får du en grundig indføring i emnet og værktøjer, du kan tage med hjem og arbejde videre med. Vi anbefaler, at virksomheder deltager i alle seks workshops for at få det største udbytte, men det er ikke et krav. Du kan læse mere om de seks workshops her.
IT-Branchen er samarbejdspartnere på Cyber Safe Robotics og vi er med til at understøtte et stærkt og robust cybersikkerhedsfundament i dansk industri – så din virksomhed kan blive en mere sikker og konkurrencedygtig partner i værdikæden.
Workshoprækken er finansieret af Industriens Fond og det er derfor gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.

