“Med modstandsdygtighed og agilitet kan vi vende krisen til en konkurrencefordel”
2026 bliver ikke året, hvor usikkerheden forsvinder. Tværtimod, hvis man spørger Nikolaj Bramsen, CEO i Systematic.
Midt i den globale usikkerhed findes der et markant vækstpotentiale for de virksomheder, der tør udfordre vanetænkningen og bruge krisen som springbræt til innovation.
Det var Nikolaj Bramsens vigtigste konklusion, da IT-Branchen var forbi Systematics hovedkontor i Aarhus, for at høre, hvilke store trends og forandringer, han forudså, vil gøre sig gældende i 2026.
Den mest markante forandring, vi ifølge ham ser ind i, er den hastige sammensmeltning af brancher. Hvor sundhed, forsvar og den offentlige sektor tidligere fungerede som isolerede søjler, bliver de i fremtiden vævet uadskilleligt sammen i ét sammenhængende system.
“Alt fra politi og forsvar til sundhedsvæsen, energi og transport smelter pludselig sammen. For nu handler det ikke længere om sektoropdelte it-løsninger, men om beredskab, modstandskraft og evnen til at holde samfundet kørende under pres,” forklarer Nikolaj Bramsen.
Det stiller helt andre krav til både software, driftsmodeller og organisering.
Software skal designes til at være langt mere robust og modstandsdygtig. Hospitaler, beredskab, energi og digital infrastruktur skal have et andet drift setup, da de skal kunne fortsætte deres mest kritiske funktioner, selv når dele af systemerne er sat ud af spil.
En udvikling, han ser, bliver en definerende præmis for fremtiden.
Brug uroen og frygten til at skabe nyt
Når et land skal kunne modstå konflikter og ydre trusler, handler det ikke længere kun om soldater og materiel men også om, hvorvidt sundhedsvæsen, energisystemer, transport og datanetværk kan fungere under pres.
De kan ikke længere ses som enkeltstående systemer, men er afhængige af hinanden og skal finde ud af at arbejde sammen, både teknisk og organisatorisk – og på tværs af grænser.
Et af de helt store udfordringer for erhvervslivet bliver derfor, hvordan man sikrer både egen virksomhed og den europæiske konkurrenceevne i en tid, hvor stormagter som USA og Kina lukker sig mere om sig selv og fører en stadig mere aggressiv national erhvervspolitik.
Det kræver ifølge ham, at vi tør tænke på tværs af sektorer, udfordre vanetænkning og se geopolitiske spændinger som et vilkår, vi kan og skal agere aktivt i. For dem, der evner at handle hurtigt og tilpasse sig den nye virkelighed, ligger der betydelige muligheder.
2026 er derfor ikke kun endnu et år med kriser og bekymringer, men også et år med mulighed for at genopfinde noget af den måde, vi tænker forretning, teknologi og politik på i Danmark.
”Den nuværende geopolitiske situation, rummer faktisk også store muligheder. Ikke mindst når det handler om datasuverænitet og evnen til at agere hurtigt i en foranderlig virkelighed. Vi skal bruge den nye virkelighed til at udvikle produkter og services, der matcher de behov, som opstår. Det kræver, at vi er agile og tilpasningsdygtige – og at vi ikke bare tror på, men også beviser, at vi kan levere stærke løsninger selv i Danmark og Europa,” siger Nikolaj Bramsen.
”Vi kan spille en væsentlig rolle i Europa, hvis vi tør at udfordre vanetænkningen og bruge de nuværende vilkår som afsæt for innovation”
I en mere lukket verden handler det om at åbne døre
Et centralt spørgsmål i 2026 bliver for mange virksomheder, hvordan de sikrer deres konkurrenceevne i en verden, hvor flere lande prioriterer egne leverandører.
Den globale udvikling med mere målrettet erhvervspolitik og national protektionisme, ændrer rammevilkårene for virksomhederne markant. Flere lande vil prioritere hjemlige leverandører, og kravene til lokal tilstedeværelse, ejerskab og datasuverænitet stiger.
Som virksomhedsleder skal man både beskytte virksomheden mod risiko og lede efter de muligheder, der følger med. For når lande og kunder efterspørger større sikkerhed, mere suverænitet og bedre beredskab, åbner det et marked for nye løsninger, forretningsmodeller og partnerskaber.
”Vi kan spille en væsentlig rolle i Europa, hvis vi tør at udfordre vanetænkningen og bruge de nuværende vilkår som afsæt for innovation,” siger han.
Nikolaj Bramsen peger på, at danske virksomheder faktisk står stærkt i denne konkurrence, fordi de er vokset op i et marked med hård, europæisk konkurrence i stort set alle udbud.
”Det, at vi har været vant til skarp europæisk konkurrence i alle større udbud, gør, at vi ofte har virksomheder, der er langt mere innovative, effektive og billigere. Så vi kan sagtens konkurrere mod de store giganter, hvis vi bare forstår at bruge vores fordele rigtigt,” siger han.
EU er en byrde og en styrke på samme tid
Netop EU’s rolle er noget, vi i langt højere grad kommer til at forholde os til i 2026. EU bliver ofte kritiseret for at være tung og bureaukratisk. Og med rette. For mange virksomheder er regulering og krav en reel byrde og påvirker den europæiske konkurrenceevne negativt.
Alligevel mener Nikolaj Bramsen, at EU også rummer en vigtig styrke: Evnen til at standardisere og skabe mere ensartede regler og markeder på tværs af lande, er også med til at skabe et stærkere indre marked, hvor danske virksomheder kan levere standardiserbare og skalerbare løsninger.
Samtidig må målet være at skabe et europæisk marked, der fremmer virksomheders konkurrenceevne uden at stille dem dårligere end deres globale konkurrenter.
”Selvom EU’s bureaukrati ofte fremhæves som en hindring, har standardiseringen også gjort det lettere at skalere i Europa. Men vi ser allerede og håber på, at EU bliver bedre til at mindske unødig kompleksitet og samtidig aktivt støtter og promoverer europæiske virksomheder – ligesom USA promoverer amerikanske løsninger. Det vil give os bedre vilkår i den globale konkurrence,” understreger han.
På den måde kan EU ende med at blive et afgørende springbræt for danske og europæiske virksomheder.
Frygten må ikke føre til lammelse
Når Systematic-direktøren kigger i krystalkuglen for 2026, er budskabet klart.
2026 bliver ikke året, hvor uroen forsvinder. Men frygten må ikke føre til lammelse. Den skal i stedet være en drivkraft for fornyelse.
Griber vi det rigtigt an, kan 2026 blive året, hvor danske og europæiske it-virksomheder for alvor omsætter usikkerhed til innovation og styrkepositioner.
Det kræver dog et øget samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og politikere, og et klart fokus på både sikkerhed, resiliens og konkurrenceevne.
Fremtidens it-løsninger skal nemlig tænkes på tværs af sektorer, lande og klassiske skel mellem civilt og militært – med resiliens som det bærende princip for at sikre, at kritiske systemer kan fortsætte med at fungere, selv under pres.