CEO Predictions: Bianca Bruhn, CEO i Google Danmark

“AI kommer til at flytte sig fra eksperimenter til resultater, der virkelig rammer bundlinjen.”

CEO for Google i Danmark Bianca Bruhn, spår, at AI og AI-agenter i 2026 for alvor rykker fra back-end til front-end i virksomhederne.

Her er, hvad hun ser, når hun kigger på de vigtigste trends, must-wins og forståelse af verden omkring os det kommende år.

De vigtigste trends?

“Når jeg ser frem mod 2026, står én overordnet bevægelse tydeligst: AI går fra eksperimenter til håndgribelige resultater. 2024 og 2025 var præget af pilotprojekter, proof-of-concepts og testmiljøer, og enkelte begyndte at komme i produktion. Men 2026 bliver året, hvor AI effekten slår markant igennem på bundlinjen.

Jeg ser tre centrale trends:

Den første handler om, at AI indtil nu primært har været brugt til relativt ufarlige, back-end-orienterede opgaver: automatisering af rutiner, produktbeskrivelser, databerigelse, interne workflows m.m. Det har været komfortzonens område. Og selvom det ikke altid har været synligt udadtil, er teknologien allerede begyndt at skabe effektivitetsgevinster, som enkelte virksomheder nu rapporterer i deres årsregnskaber.

Men jeg forventer, at 2026 bliver året, hvor det for alvor bliver synligt, både i toplinje og bundlinje. Toplinjevæksten kræver dog, at virksomhederne begynder at bevæge AI længere frem i værdikæden.

Den anden store trend bliver, når AI tages i brug dér, hvor risikoen opleves større: i front-end, hvor AI møder kunderne direkte. Det har mange virksomheder indtil nu været tilbageholdende med, fordi generativ AI i de tidligere versioner hallucinerede lidt rigeligt.

Men vi står et helt andet sted nu: tekst, billeder, lyd og video er blevet dramatisk forbedret gennem 2025, og nogle virksomheder kan i langt højere grad gå ind og engagere kunderne i realtid. For eksempel med virtual prøverum, produktvisualisering eller andre interaktive shopping-oplevelser. Det er også her, at virksomhederne kan skabe reel vækst, blandt andet fordi forbrugerne gerne deler deres data, hvis de får en markant bedre og mere personlig oplevelse.

“Derfor ser jeg, at front-end bliver 2026’s store transformationsfelt, men det kræver en højere grad af AI-parathed i befolkningen”

Danmark har ikke løftet befolkningskompetencen i AI i samme grad som ved den seneste store digitale transformation. Vores villighed til at tage teknologien til os er et af de steder, hvor vi klart kan sætte ind.

Den tredje store trend bliver uden tvivl AI-agenter. 56% af de større virksomheder arbejder allerede med AI-agenter, og det vil eksplodere i 2026. AI-agenterne vil ikke kun transformere de digitale processer, nej de bliver fundamentet for en ny robotics-æra, når de kombineres med fysiske systemer som biler, produktion og logistik.

Nogle af de AI-agenter vi i særlig grad kommer til at se, er virksomhedsinterne agenter, der tager mødenotater, forbereder medarbejdere og ledere, koordinerer, udregner scenarier eller marketing- og salgsagenter, der driver kampagner, og ikke mindst forbruger-agenter: shopping-agenter, energiforvaltere, ’facility manager’-agenter i vores hjem.

Det kommer til at betyde endnu mere for ledelse ude i virksomhederne, når man leder teams, der består af mennesker og agenter. Det skaber nye krav til kompetencer og governance, men også et helt grundlæggende arbejde med at gøre alle komfortable med de nye kolleger, fra medarbejdere, topledelse og bestyrelser.”

De vigtigste must-wins?

“Hvis jeg ser på, hvad der skal lykkes i 2026, ikke kun for os, men for Danmark som samfund, så er der især én ting: danske virksomheder skal tilbage i førerpositionen og genvinde konkurrencekraft.

Under den digitale transformation var Danmark frontrunner. Det er vi ikke længere på AI. Vi ligger bag kurven, både når vi taler om adoption, mod, investeringer og use-case-udvikling. Det kan allerede mærkes i konkurrencen med amerikanske, kinesiske aktører og andre aktører.

1:

Løfte danske virksomheders AI-parathed markant

Vi skal sikre, at danske virksomheder begynder at arbejde med AI med samme energi, mod og ambition, som vi gjorde med digitaliseringen. Det gælder ikke kun teknologi, men også mennesker: bestyrelser, ledere og medarbejdere.

Vores vigtigste opgave som teknologivirksomhed er at løfte kompetencer, skabe forståelse for teknologien, gøre ledelser trygge i tempoet, udvikle mod til at eksperimentere i front-end og opbygge en realistisk tillid til teknologien.

2:

Dyb fokus på use-cases, lige dér hvor Danmark historisk har været stærkest

Vi kan ikke eksportere teknologien. Men vi kan eksportere måden vi bruger den på.

Danmark har en unik styrke i samarbejde på tværs af sektorer, i flade strukturer og i evnen til at skabe praktiske, borger- og forretningsnære løsninger. Den styrke skal nu bruges til at skabe verdens bedste AI-use-cases. Det kræver investeringer, opbakning fra ledelser og politisk fokus.

3:

Et opgør med europæisk teknologisk tøven

Vi er kommet sent i gang, fordi vi har brugt for meget tid på at diskutere ’om vi turde’. Det har gjort både virksomheder og borgere mere mistænksomme og mindre modige. I 2026 skal vi derfor bryde den barriere, så adoptionen kan accelerere.

De vigtigste beslutninger bliver derfor dem, hvor virksomheder åbner dørene for samarbejde, for kompetenceløft og for teknologien, men det skal vel at mærke ske med klart fokus på governance og ’human-in-the-loop’.”

Verden i 2026?

“Det er en af de mest volatile perioder i nyere tid: geopolitisk usikkerhed, strammere regulering, fragmenterede teknologiske økosystemer og et globalt marked domineret af aktører uden for Europa. For Europa har det været et wake-up call.

Vi er blevet smerteligt bevidste om, at den teknologiske magt ligger andre steder, ikke her. Og den erkendelse påvirker naturligvis både vores planer og vores kunder. For det er bekymrende, at Europa ikke har de teknologiske kapaciteter selv, og ikke har investeret nok i egne alternativer. Samtidig går adoptionen langsommere i Europa går langsommere i USA og Kina, fordi tilliden til AI stadig er lavere her.

Omvendt har vi set, at presset har fået Europa til at reagere, og at der er kommet krav om suverænitetsløsninger, nye sikkerhedsmodeller hvor kunderne selv holder kryptonøglerne og en stærkere regulatorisk ramme med fokus på kontrol og transparens. Det betyder også, at vi ser en begyndende vilje til investeringer.

Så selvom vi ikke selv bygger den underliggende basisteknologi endnu, har Europa taget store skridt i retning af at kunne bruge den på en sikker, suveræn og kontrollerbar måde. Det er et helt nødvendigt skridt mod at tage handlekraften tilbage.”