“Vi er tvunget til nogle dialoger, vi måske skulle have haft for nogle år siden”
Sådan lyder en af konklusionerne fra John Henriksen, CEO i TDC Erhverv, når han skal kigge ind i, hvad der kommer til at præge 2026.
2026 bliver et år, hvor danske virksomheder for alvor mærker, at geopolitik, cybersikkerhed, kvanteteknologi og 5G ikke længere er abstrakte megatrends. De er blevet konkrete ledelsesdagsordener, der påvirker alt fra investeringer og it-arkitektur til samarbejder på tværs af landegrænser.
Det oplever John Henriksen, CEO i TDC Erhverv, som hver dag møder kunder, der er begyndt at stille langt skarpere spørgsmål til, hvor deres data ligger, hvordan de er beskyttet, og hvilke teknologier der skal drive deres forretning fremover.
Det handler ikke om landesuverænitet men om reel datakontrol
Relationerne mellem USA og EU, Trumps udmeldinger og en generel usikkerhed om global handel og teknologi har for alvor flyttet diskussionen om suverænitet ind i maskinrummet.
”Diskussionen om placering af data har faktisk foregået siden GDPR. Men den er taget til i løbet af det seneste år pga. USA’s mange udmeldinger overfor EU. Virksomhederne er simpelthen begyndt at tænke mere over, hvor deres digitale løsninger ligger placeret, og hvilke afhængigheder de har,” fortæller John Henriksen.
For mange virksomheder er svaret langt fra enkelt, og de åbenlyse alternativer er ikke altid til stede. Vejen mod større europæisk datasuverænitet er derfor hverken lige eller let.
Alligevel ser John Henriksen et klart skifte i fokus fra en snak om nationale grænser og fysisk placering af data til en bevægelse mod reel datasuverænitet.
”Det handler om at have fuld kontrol over sine data og have evnen til at flytte dem på tværs af kontinenter, hvis det bliver nødvendigt. Jeg synes allerede nu, at jeg oplever, at den snak ligger helt på CEO-niveau, men også at snakken er blevet både meget konkret og nuanceret.”
”Der er jo ikke længere bare tale om teoretiske cybertrusler, men om reelle og massive daglige angreb mod dansk infrastruktur, offentlige institutioner og virksomheder. På den front er vi allerede i krig,”
250.000 daglige cyberangreb
Hybridkrig, kommercielle hackerangreb og statslige aktører smelter sammen i et trusselsbillede, der udvikler sig hurtigere end de fleste virksomheders forsvar.
”Der er jo ikke længere bare tale om teoretiske cybertrusler, men om reelle og massive daglige angreb mod dansk infrastruktur, offentlige institutioner og virksomheder. På den front er vi allerede i krig,” udtaler John Henriksen.
Hos TDC Erhverv illustreres udviklingen tydeligt gennem deres honeypot – en kopi af et ægte computersystem, men fyldt med sikkerhedshuller, og som skal lokke cyberkriminelle til, så man på en sikker måde kan overvåge, hvordan de angriber systemer.
For få år siden blev honeypotten ramt af 50.000 daglige angreb. Nu bliver den ramt af over 250.000 angreb hver eneste dag. Så antallet af daglige angreb er steget eksplosivt på meget kort tid.
Udviklingen drives blandt andet af, at man for meget få penge og uden tekniske kompetencer kan købe f.eks. DDoS-angreb på det mørke internet, der kan lægge hjemmesider ned på få minutter.
Samtidig begynder AI også at gøre sit indtog på hackersiden. Kriminelle benytter i stigende grad kunstig intelligens til at finder huller i virksomhedernes cyberforsvar, udvikler nye hackermetoder og lave langt mere sofistikerede angreb.
Hos TDC Erhverv betyder det blandt andet et aktivt fokus på threat hunting, hvor specialister systematisk overvåger it-kriminelle og internationale hackergrupper samt følger med i lukkede fora på det mørke internet for at forstå, hvor udviklingen bevæger sig hen, og hvordan nye trusler kan blokeres i tide.
”Udviklingen ændrer spillereglerne og gør sikkerhed til et meget komplekst billede. Det er et våbenkapløb, som virksomheder sjældent kan vinde alene. Derfor bliver samarbejde, videndeling og fælles beredskab afgørende – både mellem virksomheder, sektorer og på tværs af lande,” slår John Henriksen fast.
Kvante vil gå fra forskning til forretning
Kvanteteknologi bliver ofte omtalt som en teoretisk størrelse og som noget, der ligger langt ude i fremtiden. Men ifølge John Henriksen er virkeligheden en anden.
Allerede i dag ser TDC Erhverv en stigende interesse for kvantesikret kommunikation hos f.eks. militæret, finansielle institutioner og aktører med ansvar for kritisk infrastruktur.
Der findes da også allerede løsninger som Quantum Key Distribution (QKD), der kan levere ekstremt sikker netværkskommunikation, når trusselsbilledet kræver et ekstra lag beskyttelse.
For danske virksomheder betyder det, at kvanteteknologi kun er noget, man nøjes med at følge på afstand. De første kommercielle anvendelser presser sig på, og for dem med særligt følsomme data kan kvanteteknologier hurtigt blive et konkurrenceparameter.
”Kvanteteknologi er måske ikke hverdag endnu, men i 2026 vil det blive langt mere konkret og efterspurgt – og ikke bare et abstrakt begreb,” udtaler John Henriksen.
5G er ikke længere blot et ikon på mobilen
Parallelt med udviklingen på cyber- og kvantefronten er 5G ved at finde sin plads som kritisk infrastruktur for det moderne erhvervsliv.
”Hvor 5G tidligere mest var et lille ikon på mobilen, oplever vi nu en stigende efterspørgsel på private og hybride 5G-netværk – især blandt produktionsvirksomheder, der ønsker deres eget sikre netværk,” siger John Henriksen.
De såkaldte OT-netværk (Operational Technology) giver virksomheder forbedret sikkerhed, højere oppetid og lavere latency, hvilket gør det muligt at styre robotter og automatiserede produktionsanlæg med stor præcision og uden udfald.
Samtidig kan 5G håndtere op mod en million sensorer per kvadratkilometer, hvilket åbner op for helt nye muligheder for at overvåge alt fra temperaturer på hver eneste motor til placeringen af hver eneste pakke på et kæmpe lager i realtid.
Det gør 5G til en central brik i den næste bølge af intelligent produktion, logistik og asset management.
Sammenhold bliver et nyt våben
Bag de teknologiske trends ligger der også en langt dybere forståelse af, at hverken små eller store lande kan løse udfordringerne alene.
”Det gode ved hele den geopolitiske usikkerhed, de massive hackerangreb og hastige teknologiske udvikling er, at det tvinger os til at tage nogle af de dialoger, som vi måske skulle have haft for nogle år siden.”
Ifølge John Henriksen er danske politikere, erhvervslivet og EU da også vågnet op og har fået en langt tydeligere forståelse af, hvorfor netop disse dagsordener er så afgørende, og at vi er nødt til at gå fra teori til praktik.
”Både EU og de enkelte lande har for alvor erkendt, at her bliver vi nødt til at skabe ét samlet marked – især omkring et godt kapitalmarked, hvor startups kan blive ved med at vækste – og blive på europæiske hænder. Kun derigennem kan vi skaffe os den suverænitet, som er nødvendig,” slutter John Henriksen.