HR Circle Vest

dekorativt billede

ET FORTROLIGT NETVÆRK for hr-ledere

HR-ledere i it- og techbranchen står over for en række fælles udfordringer. AI, digital transformation og nye kompetencebehov stiller løbende krav til arbejdet med ledelse, talentudvikling og organisation, samtidig med at den daglige drift skal håndteres.

HR Circle samler HR-ledere fra branchen i et fortroligt netværk med fokus på faglig sparring og erfaringsudveksling. Her er der mulighed for at drøfte aktuelle udfordringer, dele erfaringer og få nye perspektiver fra andre, der arbejder med HR i en branche under konstant udvikling.

HVEM ER HR CIRLE VEST FOR?

HR Circle henvender sig til HR-chefer, HR-direktører, People & Culture-ansvarlige og andre med et overordnet HR-ansvar i it- og techvirksomheder i mellemstore og store it- og tech virksomheder (50+ medarbejdere).

Fælles for medlemmerne er, at de arbejder med HR tæt på forretningen og har ansvar for at udvikle organisationen i takt med virksomhedens behov.

HVEM ER MED I HR CIRCLE VEST?

DET BLIVER DU EN DEL AF

Du bliver en del af et stærkt, forretningsnært og fortroligt fællesskab af HR-ledere fra it- og techvirksomheder i Danmark.

Her får du mulighed for at sparre med andre HR-ledere fra it- og techvirksomheder, der står med mange af de samme strategiske og operationelle udfordringer. I et fortroligt fællesskab kan du dele erfaringer, drøfte konkrete dilemmaer og få nye perspektiver på, hvordan HR kan understøtte virksomhedens udvikling og strategiske mål.

Vi sætter blandt andet fokus på AI og de forandringer, teknologien medfører for kompetencer, ledelse, organisation og fremtidens arbejdsstyrke. Gennem faglige oplæg, cases og erfaringsudveksling får du inspiration til at omsætte nye tendenser til konkret HR-praksis og styrke HR’s rolle i forretningen.

Samtidig får du mulighed for at opbygge stærke relationer til andre HR-professionelle i branchen, modtage IT-Branchens lønstatistik baseret på faktiske tal fra branchen og deltage i vores mentorordning for kvindelige ledere.

RAMMERNE FOR HR CIRCLE VEST

Vi mødes fire gange om året til formiddagsmøder fra kl. 09.30 – 13.30.

Møderne afholdes på skift hos medlemsvirksomhederne i netværket. Det giver os mulighed for både at komme tættere på hinandens virksomheder og få indblik i forskellige måder at arbejde med HR, organisation og kultur på.

Agendaen for møderne skaber vi sammen. Indholdet tager udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, der aktuelt fylder hos deltagerne og i branchen. Vi kombinerer faglig inspiration med dialog, cases og fortrolig sparring i et struktureret format.

Mødedatoer for 2027:

1# Møde
Dato
: 19. januar 2027
Kl.: 09.30 – 13.30
Lokation: Mjølner, Aarhus

2# Møde
Dato
: 15. april 2027
Kl.: 09.30 – 13.30
Lokation: Bank Data, Silkeborg

3# Møde
Dato
: 17. august 2027
Kl.: 09.30 – 13.30
Lokation: Workpoint, Esbjerg

4# Møde
Dato: 2. november 2027
Kl.: 09.30 – 13.30
Lokation: TBA

IT-Branchen faciliterer og koordinerer netværket.

VIL DU VÆRE EN DEL AF HR CIRCLE?

Hvis du vil vide mere om HR Circle Vest eller ønsker at blive en del af netværket, så er du velkommen til at kontakte Lotte Arentoft på mail: lar@itb.dk.