Circle for kvindelige CEO’s
Circle for kvindelige CEO’s samler kvindelige direktører og topledere fra it- og techbranchen i Trekantområdet, Midt- og Nordjylland i et fagligt netværk med fokus på strategisk sparring, ledelse og forretningsudvikling.

ET NETVÆRK for kvindelige topledere i it-branchen
At stå i spidsen for en techvirksomhed indebærer både strategiske beslutninger, forretningskritiske udfordringer og et stort ledelsesmæssigt ansvar. Som CEO kan det samtidig være værdifuldt at have et fortroligt forum, hvor man kan dele erfaringer og sparre med andre, der står med lignende opgaver og beslutninger.
Circle for kvindelige CEO’s samler kvindelige direktører og topledere fra it- og techbranchen i Trekantområdet, Midt- og Nordjylland i et fagligt netværk med fokus på strategisk sparring, ledelse og forretningsudvikling. Her mødes deltagerne i et fortroligt fællesskab, hvor der er plads til at drøfte aktuelle udfordringer, dele erfaringer og få nye perspektiver på rollen som CEO.
HVEM ER NETVÆRKET FOR?
Circle for kvindelige CEO’s henvender sig til kvindelige CEO’s og direktører i it- og techbranchen i Trekantområdet, Midt- og Nordjylland, der ønsker faglig inspiration og fortrolig sparring med andre topledere.
Netværket er for topledere, der ønsker at bidrage aktivt med egne erfaringer og perspektiver og samtidig få nye indsigter til arbejdet med ledelse, strategi og forretningsudvikling.
HVEM ER MED I CIRCLE FOR KVINDELIGE CEO’s?
BLIV EN DEL AF NETVÆRKET
Som deltager i Circle for kvindelige CEO’s bliver du en del af et mindre netværk af kvindelige topledere, der deler mange af de samme ledelsesmæssige og forretningsmæssige udfordringer.
Vi tager udgangspunkt i de emner, der fylder i deltagernes hverdag, og sætter blandt andet fokus på strategi, forretningsudvikling, organisationsudvikling og de beslutninger og dilemmaer, der følger med rollen som CEO.
Tillid og fortrolighed er fundamentet for netværket. Her er der mulighed for at vende konkrete udfordringer, dele erfaringer og få sparring fra andre topledere i et forum, hvor der er plads til forskellige perspektiver og erfaringer.
Netværket blev etableret i oktober 2024 med afsæt i et ønske om at skabe flere faglige relationer mellem kvindelige CEO’s i branchen. Selvom diversitet og kvinders muligheder i techbranchen også kan være en del af dialogen, er det den faglige sparring og udviklingen af det personlige lederskab, der er omdrejningspunktet.
SÅDAN MØDES VI
Circle for kvindelige CEO’s mødes fire gange årligt, inklusive et årligt lederdøgn.
De ordinære møder afholdes som udgangspunkt fra kl. 14.00 til 17.30 og finder sted hos deltagerne på skift. Værtsvirksomheden bidrager med et oplæg eller en aktuel problemstilling, som danner udgangspunkt for fælles diskussion og erfaringsudveksling.
Møderne tager afsæt i en fast agenda, hvor der er god tid til fortrolig sparring og dialog. På udvalgte møder supplerer vi med eksterne faglige oplæg, der giver ny viden og inspiration til aktuelle ledelsesmæssige og strategiske emner.
LÆS OM VORES MENTORORDNING
IT-Branchens mentorprogram for kvindelige talenter i it har eksisteret i mere end 10 år og har matchet flere hundrede kvindelige ledere med næste generations talentbase.
Mentorprogrammet er sat i verden for at fremme diversiteten i it-branchen og motivere flere kvindelige talenter til at udvikle og fastholde en karriere inden for it & tech. Mentorforløbet er en unik mulighed for at indgå i et lærerigt sparringsforløb med fokus på alt lige fra karriere- og ledelsesveje til kompetenceudvikling til at opbygge et stærk netværk.

ØNSKER DU AT VIDE MERE?
Hvis du vil vide mere om Circle for kvindelige CEO’s så er du velkommen til at kontakte Lotte Arentoft på mail: lar@itb.dk.
-
Lotte Arentoft
Medlemschef Vest
DET SKER I VEST
Der sker løbende noget i IT-Branchen Vest. Vi inviterer til faglige events, konferencer og netværksaktiviteter, hvor du kan få ny viden, møde andre fra branchen og blive inspireret til at udvikle din virksomhed.
Se, hvad der er på programmet, og find det, der er relevante for dig og dine kolleger.
