Her kan vi hjælpe dig

En stor del af IT-Branchens medlemmer deltager i it-udbud, og derfor er vi som branche meget engagerede i at skabe de bedste udbudsrammer for branchen samt at vejlede om udbud.

I år har vi en klar målsætning om at støtte det offentlige i at skabe en forbedret udbudspraksis og sikre, at den nye udbudslov, der giver mulighed for mere fleksible udbudsprocedurer, rent faktisk benyttes.

Du kan læse mere om, hvad vi vil omkring vores mærkesag: Offentlig Digitalisering.

Helt konkret har vi et udvalg for offentlig digitalisering, som er i tæt dialog med det offentlige omkring statens it-strategi, udbudsloven samt samarbejdet mellem indkøbere og leverandører i it-udbud.

Er du interesseret i at deltage i udvalget eller høre mere om, hvad de konkret arbejder med lige nu, kan du kontakte Martin Jensen Buch.

Udbudsoverblik

Derudover samler vi en gang om året en række af landets store offentlige aktører til Udbudsoverblikket, hvor man kan få et unikt indblik i, hvilke projekter, aftaler og udbud de offentlige planlægger i fremtiden.

Skriv et vindende tilbud

FORTEM rådgiver virksomheder om udbud. Vi varetager bid management og tager ansvar for tilbudsskrivning og kvalitetssikring, så tilbuddet er konditionsmæssigt og scorer højt i evalueringen. Vi giver medlemmer lav pris med en afregning delvist baseret på at tilbuddet bliver det vindende. Kontakt Jacob Fabricius på mail: jacob.fabricius@fortem.dk eller telefon: 3029 4189

Rådgivning om udbud

Er du i tvivl om reglerne og procedurer for udbud, kan du som medlem altid kontakte vores kyndige udbudsjurister via den juridiske hotline på 33 74 64 00. Vi vejleder og rådgiver gerne om den nye udbudslov samt giver fif til f.eks. dialogbaserede udbud.