Nogle arbejder stadig hjemme, mens andre er tilbage fysisk på kontoret eller begge dele. Det er dog ingen undskyldning for ikke at skabe lidt god stemning i din virksomhed, team eller afdeling. Hjælpen er nær, når IT-Branchen inviterer til kontor-yoga resten af 2021 og 2022.
Skab sammenhold og god stemning med kontor-yoga
Med kontor-yoga får du sammen med dit team en god start på dagen, hvor du på de 30 minutter sessionen tager kommer igennem hele kroppen.
Alle øvelser retter sig mod kontor-kroppen, hvor I vil berøre spændinger i nakke, skuldre/ryg, stive tastaturfingre, musearme, skærmøjne og selvfølgelig stress, og alle øvelser kan laves i dit normale arbejdstøj.
Efter en god omgang udstrækkende yoga afslutter vi med beroligende åndedrætsøvelser, afspænding og meditation.
Er kontor-yoga også jeres nye samlingspunkt?
Kontor-yoga er på bare et år blevet en kæmpe succes, og i flere af IT-Branchens medlemsvirksomheder er konceptet blevet et fast tiltag.
I nogle virksomheder er kontor-yoga endda blevet et lige så stort samlingspunkt som fredagsbar, da det samler kollegaer og giver fornyet energi til at få rundet ugen godt af.
Tilmelding til Kontor-yoga
Kontor-yoga kører fast som webinar hver anden uge fra kl. 8.30 – 9.00 i resten af 2021 og 2022. Det er kun muligt at deltage for medlemmer af IT-Branchen, hvor det er gratis.
Nedenfor kan du se resten af de planlagte arrangementer. Grib fat i dine kollegaer og tilmeld dig via linket.
Kontor-yoga: Session #42 – 2. december 2021
Kontor-yoga: Session #43 – 16. december 2021
Kontor-yoga: Session #1 – 13. januar 2022