Godt nytår! Kontor-yoga var en fremragende succes sidste år, og det ville da være en skam ikke at fortsætte den bi-weekly rutine med morgenyoga i 2022.
Vi tilbyder endnu en gang kontor-yoga til alle vores medlemmer i hele 2022. Hvis det har været hårdt for kroppen at vende tilbage til kontorrutinerne efter helligdagene, så er det nu du skal tilmelde dig IT-Branchens virtuel kontor-yoga. Her vil du på 30 minutter lave øvelser, der hjælper med alt fra stive tastaturfingre og spændte skuldre til stress og tankemylder gennem helt enkle øvelser. Som sædvanligt, skal du slet ikke stresse over at skifte over til yogatøj, da alle øvelser kan laves i helt almindelige arbejdstøj.
Det er stående og siddende øvelser, som retter sig mod kontor-kroppen, altså spændinger i nakke, skuldre/ryg, stive tastaturfingre, musearme, skærmøjne og selvfølgelig stress.
Sessionen afsluttes med beroligende åndedrætsøvelser, afspænding og meditation.
Torsdag den 13. januar, kl. 08.30 – 09.00
Det er kun muligt for medlemmer af IT-Branchen at deltage
og det er gratis.
HVAD? Kontor-yoga er simple, men effektive yoga-øvelser, som reducerer stress og spændinger, og som kan udføres stående og siddende på arbejdspladsen i ens normale arbejdstøj.
HVEM? Øvelserne er skræddersyet til alle med stillesiddende skærmarbejde og ensidigt gentagende bevægelser. Det er enkle, men effektive øvelser, så alle kan deltage: gamle, unge, store og små – selv mænd.
HVORFOR? Fordi vores krop ikke er skabt til at sidde ned så mange timer om dagen – og da slet ikke til at være stresset.
HVOR? Kontor-yoga foregår virtuelt. Du skal ikke aktivere mikrofon eller kamera. Det kun instruktør som kan høres og ses.
HVORDAN? Det første kvarter laver vi normalt stående øvelser og arbejder meget med ryggen. Derefter sætter vi os og arbejder med nakke, musearme, tastaturfingre, skærm-øjne etc. Vi slutter af med beroligende åndedrætsøvelser, afspænding og meditation.
HVOR LÆNGE? En session varer 30 min. Det er længe nok til, at kroppen kan give slip på spændinger og sindet falder til ro, og kort nok til at man kan være væk fra telefonen eller computeren.
HVOR OFTE? Kontor-yoga afholdes hver anden torsdag hele 2022 bortset fra ferier.