EU-Kommissionen vil gerne have, at vi er på forkant med AI og dataanvendelse, men de vil samtidig have, at vi gør det med afsæt i vores europæiske værdier. Værdier der bl.a. handler om at værne om borgernes privatliv – det vi i Danmark kalder dataetik.
Det er en kæmpe ambition i en verden, hvor EU ikke er på forkant i dag. Og det er et kæmpe (men nødvendigt) benspænd, når vi skal løbe efter ambitionen.
Dataetik handler om at sikre ansvarlig anvendelse af borgernes data, om gennemsigtighed i de digitale afgørelser og om respekt for privatlivet.
Dataetikken er afgørende for borgernes tillid til de digitale services og derfor en væsentlig forudsætning, når vi udvikler nye løsninger, der anvender borgernes data.
Men dataetik må ikke gøre digital udvikling til en demilitariseret zone, som ingen tør færdes i. Vi skal kunne anvende borgernes data i digitale løsninger.
Dataetiske overvejelser skal i stedet hjælpe os med at skabe en oplyst vej gennem det mørke digitaliseringslandskab.
Derfor er vi også nødt til at afsøge grænserne for dataetikken, når vi skaber nye løsninger.
Vi skal turde prøve kræfter med de svære projekter, der anvender borgernes data til at skabe bedre service og værdi for borgene og samfundet. Og vi skal også turde gå for langt en gang i mellem. Vi finder ikke balancen, hvis ikke vi tør udforske grænserne.
Vi skal have dataetiske signaturprojekter
Mange offentlige myndigheder tør ikke igangsætte sådanne projekter, da de ikke kan overskue konsekvenserne af projekterne og de juridiske rammer, ligesom flere er bange for evt. kritik af igangsatte projekter.
Men så indfrier vi heller ikke potentialet.
Vi har brug for, at regeringen tør gå i front og skabe en efterspørgsel efter digitale projekter, der udnytter vores data til at skabe nye løsninger. Kun på den måde kan vi indfri ambitionerne.
Vi foreslår, at regeringen med inspiration fra setupet omkring AI-signaturprojekterne igangsætter en række dataetiske signaturprojekter – dvs. en række projekter, der med støtte fra regeringen, afsøger grænserne for, hvor langt vi kan og bør gå i anvendelse af borgernes data.
Mens der i AI-signaturprojekterne bliver testet, om en kunstig intelligens egner sig til at løse konkrete problemstillinger, så skal man i et dataetisk signaturprojekt teste, hvorvidt dataanvendelse kan bruges til at forretningsunderstøtte den offentlige service.
I AI signaturprojekterne har man bevidst valgt at fokusere på områder, hvor det etiske aspekt er begrænset. Det skal man ikke med de dataetiske signaturprojekter.
Her skal man tage nælden ved roden og vælge de svære projekter, hvor formålet netop er at afprøve, hvor langt man bør gå med anvendelse af borgernes data.
Det kunne f.eks. være i forhold til risikobaseret tilgang til opsporing af udsatte børn, prioritering af politiets kriminalpræventive indsats eller målrettet forebyggelse af de største folkesygdomme som overvægt og kræft.
Potentialet er enormt, hvis vi kan knække koden til, hvor langt vi kan og bør gå. Lad os starte med at gå til grænsen, der hvor det potentielt stiller os væsentligt bedre som borger og samfund at anvende data, end hvis vi havde berøringsangst og ikke turde bruge de mange data.
Dataetik kan sætte gang i udviklingen
Håbet er, at sådanne signaturprojekter kan skabe en række reference-projekter, der viser, hvordan vi kan gøre brug af de gode offentlige data inden for rammerne at det dataetisk forsvarlige.
Her kan helt basale modne teknologiske løsninger omkring indsamling, samkøring og analyse af data anvendes på linje med avancerede teknologier som kunstig intelligens og big data.
Denne type projekter kan sætte gang i en udvikling, der kan forbedre og nytænke den offentlige velfærd samt effektivisere det offentlige markant og samtidig skabe vækst og eksportmuligheder i danske virksomheder.
Weekendavisen har også bragt en forkortet version af ovenstående under overskriften “Dataetik“.