Tænker du på internationalisering?

Digitalisering skaber mulighed for virksomheder for at finde nye markeder og kompetencer gennem outsourcing og internationalisering. Men vejen dertil er ikke altid lige nem.

Internationalisering

De vestlige lande har i mange år været kendt for at være frontløber på den digitale agenda – ikke blot når det kommer til at bruge nye digitale løsninger, men også når det kommer til at uddanne folk med de rette kompetencer.

Gennem de seneste år er Danmark dog begyndt at sakke bagud på kompetenceagendaen, fordi der ikke uddannes nok folk med de digitale kompetencer, som markedet efterspørger.

Det har resulteret i, at vi i Danmark i 2030 vil mangle op imod 19.000 it-specialister.

Med en sådan mangel på den rette arbejdskraft, begynder mange virksomheder at kigge udenlandsk for at finde ansatte med de rette kompetencer. Og her vækker mange af verdens udviklingslande interesse, bl.a. fordi mange af landende er begyndt at investere massivt i deres uddannelsessystemer for at højne befolkningens generelle faglighed.

I takt med at mange udviklingslande begynder at investere i ikke blot deres uddannelsessystemer men også deres generelle infrastruktur, skaber det gode muligheder for danske virksomheder for at tilbyde deres produkter og services på netop disse markeder gennem internationalisering.

Men selvom der kan være stort potentiale i at internationalisere eller outsource, så er vejen dertil ikke altid lige nem, og der er ofte mange forskellige barriere at tage højde for såsom kultur, lovgivning mm.

Få gode råd og vejledning

Hvis du går og overvejer at internationalisere din virksomhed, men mangler inspiration hertil, så kan du finde gode råd og vejledning på vores temasider ”Outsourcing & Offshoring” samt ”Eksport & Internationalisering”.

Du er også velkommen til at tage del i vores internationaliseringsudvalg, hvor vi søger at lære af hinandens erfaringer og viden.

Vi mødes næste gang d. 10. december fra kl. 14.30-16.30, hvor vi også får besøg af Copenhagen Capacity til en snak om hvordan du som virksomhed tiltrækker den rigtige udenlandske arbejdskraft, hvis den ikke er til at få fat i herhjemme.

Tilmeld på mail til mig hvis du vil med (kun for medlemmer af IT-Branchen)