Kan du finde vej uden din telefon? Kan du din kærestes telefonnummer udenad? Hvis du er som de fleste danskere i dag, så er svaret nok nej. Og måske bruger du også i stigende grad kunstig intelligens til at skrive tekster og hjælpe dig med dine dagligdags problemer.
Vi læner os op ad teknologien i større og større grad. Men prisen for denne bekvemmelighed er endnu ikke fuldt ud kendt.
For hvad sker der egentlig, når vi i højere og højere grad udliciterer vores kognitive evner til maskiner og især kunstig intelligens?
Den nyeste episode af vores podcast Blinde Vinkler handler om mentale muskler, der ikke længere bliver brugt. Her har vært Marie Høst inviteret Peter Svarre i studiet.
Peter Svarre er forfatter til bøgerne ”Hvad skal vi med mennesker?” og ”Digital etik” samt skaber af værktøjet AI Aware til at designe ansvarlige AI-systemer.
Din hjerne på ChatGPT
Baggrunden for denne episode er det meget omtalte studie, som det amerikanske universitet MIT udgav i juni med titlen ”Your Brain on ChatGPT”.
Her målte de hjerneaktiviteten hos deltagere, der brugte henholdsvis ChatGPT, Google eller ingen hjælpemidler, når de skulle skrive et essay.
Blandt de tre grupper målte forskerne den laveste grad af hjerneaktivitet hos dem, der fik hjælp af ChatGPT. Samtidig blev forsøgspersonerne dovnere og dovnere for hvert essay, de skrev. Studiet peger med andre ord på, at anvendelsen af værktøjer som ChatGPT kan svække indlæringen.
Med andre ord: Jo mere de overlod til maskinen, jo mindre gad hjernen selv at arbejde.
Men det er på mange måder ikke noget nyt fænomen, at vi udliciterer menneskelige opgaver til maskiner. Tværtimod er det noget, vi har gjort siden industrialiseringen:
”Biler gav os utrolige muligheder for at bevæge os hurtigere og længere, men gjorde til gengæld også vores ben svagere,” fortæller Peter Svarre og uddyber:
”Alle teknologier giver os nogle nye evner, men de gør os også mere handicappede. Vi bliver dårligere til at gøre det, vi gjorde, før vi brugte den pågældende teknologi.”
Vi har altså ladet maskiner overtage en stor del af det fysiske arbejde, vi tidligere selv udførte. Og det, at vi i dag bevæger os mindre, har også haft konsekvenser. Det har skabt en lang række af livsstilssygdomme og sundhedsproblemer.
Fitnesskulturen er i den forstand ikke kun et udtryk for forfængelighed, men en nødvendig modreaktion på et samfund, hvor maskinerne har gjort os mere stillesiddende.
Her har løsningen været, at folk i stigende grad selv har måttet tage ansvaret for at holde sig fysisk i form, og derfor er fitnesscentre og andre motionsformer vundet frem.
Hjernen i træningscenter
Men hvad betyder det for mennesket i fremtiden, hvis vi outsourcer ikke kun fysiske opgaver, men også dele af vores tænkning til maskiner? Skal vores hjerner også i træningscenter? Vil vi en dag se kurser i “hjernestyrke” på samme måde, som vi i dag ser spinningtimer og crossfit?
Det mener Peter Svarre: ”Hvis vi vil være gode samfundsborgere og gode medarbejdere, så bliver vi nødt til at gå til mental fitness. Hjernefitness,” siger han og fortsætter:
”De øvelser, man bliver nødt til at lave, skal også gøre ondt. Det skal gøre ondt på den der frustrerende måde, hvor man tænker »Jeg kan ikke finde ud af det her, « og man skal vride sine tanker, altså sådan virkelig gøre sig umage for at løse dem”.
Hvis teknologien glatter alle bumpene ud for os, så får hjernen heller ikke den træning, der gør den stærkere.
Det kan skabe ulighed i vores samfund, hvor vi risikerer, at befolkningen bliver opdelt i dem, der sørger for at holde deres kognitive evner ved lige, og dem, der ikke gør. På B-holdet vil der være dem, der ikke har tid eller overskud til mentalt fitness. Men der vil også blive skabt et A-hold, mener Peter Svarre:
”Det bliver de ressourcestærke, som er dem, der vil være dygtige til at skabe friktion, modstand, udfordre sig selv og holde hjernen ved lige, mens dem med færre ressourcer vil vegetere og ende som mentale grøntsager. I værste fald.”
Spørgsmålet er altså ikke kun, hvad teknologien kan, men også hvem der får mest ud af den, og hvem der taber på den.
Hvis du vil høre mere om, hvordan kunstig intelligens påvirker vores kognitive evner og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at forhindre det, kan du lytte til episoden på Spotify, Apple Podcasts eller lignende platforme. Du kan også finde episoden og alle tidligere sæsoner på blindevinkler.dk.
Om podcasten Blinde Vinkler
Bias er en uundgåelig del af livet, fordi vi hver især har et begrænset udsyn i verden.
Tanken om, at en maskine kan gøre det bedre end os, er forjættende og overalt støder vi på teknologi, der gennem sortering og anbefaling påvirker vores verdenssyn og vores beslutninger.
Men det vi putter ind i maskinen, er også det, der kommer ud. Og ubevidst bias bliver reproduceret – og i visse tilfælde forstærket – af teknologi.
Så hvordan drejer vi på bias-knappen og sørger for lige muligheder for alle? Det undersøger vi i podcasten Blinde Vinkler. Podcasten er produceret af PROSA og IT-Branchen og beværtet af techjournalist Marie Høst.