Fremtidens sundhedsvæsen anno 2050

Hvordan skaber vi fremtidens sundhedsvæsen? Det var det gennemgående spørgsmål på årets Sundhedspolitiske Topmøde.

Hvert år afholder IT-Branchen Sundhedspolitisk Topmøde sammen med Dansk Erhverv, Danske Regioner, Medicoindustrien, Sundhed Danmark og DiaLab. I år løb det af stablen mandag d. 2. december i Axelborgsalen.

Hvis vi vil have et mere lige sundhedsvæsen, må vi investere i teknologien

Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen. åbnede dagen i samtale med sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde. Løhde slog i samtalen fast, at teknologi skal spille en større rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Helt konkret ønsker hun, at teknologi kan muliggøre et både mere lige og mere tilpasset sundhedsvæsen.

For ministeren var det alfa-omega, at de incitamentsproblemer, der kendetegner sundhedsvæsenet i dag, bliver løst. Problemet er, at der for kommunerne og regioner kan være mindre incitament til at bruge ressourcer på en indsats, hvis gevinsten af indsatsen realiseres hos en anden aktør. Derfor er det ifølge ministeren afgørende, at regionerne nu får det afgørende ansvar for sundhedsvæsenet.

Mere lige behandling, der skal leveres differentieret

Også Freddy Lykke, IT-Branchens forperson for Policy Board for Digital Sundhed kiggede mod fremtiden i en paneldebat med Andreas Pihl, praktiserende læge, Jakob Riis, CEO i Falck og Christoffer Buster Rinhard (C), regionrådsmedlem i Region Hovedstaden.

I panelet var der generelt enighed om, at fremtidens sundhedsvæsen skal gribe patienterne digitalt, så de ikke bliver væk. Med det forbehold at 2050 er meget lang tid at spå om, så havde Freddy Lykke to centrale budskaber.

”Den del af diagnosticeringen, som vi i dag forventer en læge, vil tage sig af, den vil blive løst af teknologi,” fortalte han først. Her var der i panelet generelt enighed om, at det udgør et problem, at det tager for lang tid at få ny teknologi godkendt.

Det blev også diskuteret, om digitalisering i sundhedsvæsenet skal have mere fokus på arbejdskraftbesparende teknologier end på teknologier, der løfter kvaliteten. Simpelthen fordi behovet for personale er så stort.

IT-Branchen har i en analyse bl.a. vist, hvordan velafprøvet teknologi kan frigive 10.000 årsværk i det offentlige.

Racisme over for det virtuelle

På programmet var også et kig i krystalkuglen. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsøe gennemgik nemlig de store bølger af forandring der i dag – og i fremtiden – sætter deres aftryk. Fra demokrati, demografi til AI og krig.

Hendes spørgsmål til forsamlingen var: ”Er tendenserne støj eller reel transformation? ”

Lyngsøes medbragte krystalkugle fra 2050 kastede lys over et nyt ord: Virtulaisme. Virtulaisme er ifølge fremtidsforskeren oplevelsen af, at det virtuelle, eller de ting folk gør virtuelt, opfattes som mindre værd end det fysiske eller analoge, fordi det er virtuelt.

Alt imens de fleste i rummet drak lystigt af deres ikke-virtuelle kaffe undervejs, skiftede programmet mellem oplæg og debatter, der fra forskellige perspektiver bidrog til en mere nuanceret forståelse af fremtidens sundhedsvæsen.

Vil du vide mere om IT-Branchens arbejde med Digital Sundhed?

IT-Branchens Policy Board for Digital Sundhed arbejder, med forperson Freddy Lykke i spidsen, for at forbedre og effektivisere sundhedsvæsenet gennem digitalisering. Hvis du vil vide mere om arbejdet eller være med i policy boardet kan du kontakte chefkonsulent Asbjørn William Ammitzbøll Flügge:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *