Da kalenderen skiftede til 2025, fik KMD en ny mand i spidsen. Det blev Thomas Jul, der med omfattende erfaring fra både den offentlige og private sektor i ind- og udland nu leder den nordiske it-koncern. IT-Branchen har talt med den 57-årige nordjyde om, hvilke tendenser, han tror, der vil forme det offentlige it-marked de kommende år, hvor især fire store trends vil præge udviklingen – den første er allerede rykket øverst på dagsordenen.
Trend: Cybersikkerhed handler ikke kun om beskyttelse, men også drift

I takt med at digitale angreb bliver mere avancerede, rykker cybersikkerhed op som den absolutte topprioritet på det offentlige it-marked:

”Sidste år havde man jo altid sagt AI som den største trend, men jeg siger altså cybersikkerhed først,” siger han og understreger, at det er en naturlig udvikling i en tid med stigende globale trusler. “Det er utroligt nemt at blive skræmt af, hvad der foregår i verden lige nu,” tilføjer han.
Men cybersikkerhed handler ikke kun om beskyttelse, siger Thomas Jul. ”Det er vigtigt for os at huske, at det også drejer sig om driftssikkerhed. Så hvis vi bliver ramt, kan verden køre videre.”
Med røde risikovurderinger fra Center for Cybersikkerhed må det betegnes som overvejende sandsynligt, at flere store offentlige it-systemer vil blive ramt af markante cyberangreb inden for de næste år.
Det øgede fokus på cybersikkerhed i hele samfundet vil i den grad påvirke særligt det offentlige marked. Derfor er ordet ”tillid” helt afgørende for Thomas Jul.
”Vi skal huske på, at det drejer sig om mennesker. Det drejer sig om borgernes tillid til samfundet,. Når man har et samfund, der er bygget som vores, så er det faktisk den tillid, der er det vigtigste, og her har vi et stort ansvar som it-leverandører,” siger han.
Thomas Jul forudsiger derfor, at der vil være et større fokus på at skabe tillid til digitaliseringen hos slutbrugeren af de offentlige it-systemer. ”Følelsen af sikkerhed skal helt ud til brugerne af løsninger. Det skal vi blive skarpere på sammen med vores kunder, for hvis den følelse forsvinder, jamen så er tilliden jo væk,””.
Trend: ”Den vi alle sammen snakker om”

Selvom vi bør tale om cybersikkerhed som trend, før vi snakker AI, så kan vi alligevel ikke komme udenom kunstig intelligens. Men Thomas Jul understreger, at vi ikke skal være ukritisk begejstrede.
”Vi har alle haft en smule teknologifascination, og jeg skal da være den første til at melde mig i korpset,” indrømmer han med et smil og fortsætter. ”Men vi må bare aldrig glemme, at vi ikke skal bruge teknologi for teknologiens skyld, men for løsningens skyld.”
Derfor står det også klart for Thomas Jul, at AI-trenden vil fortsætte, og at vi vil blive ved med at mærke efterspørgslen på AI. For mulighederne med AI vil kun udvikle sig, og vi vil med tiden blive dygtigere til at bruge AI til at løse reelle problemer.
”Gen-AI, er jo kun starten på det, der sker nu. Nu begynder vi at se optimering af forskellige processer. Der begynder at komme mere avancerede former for AI, som rent faktisk begynder at drive processer og ikke bare effektivisere dem. Det skal vi forstå, tænke ind og udnytte, når vi udvikler løsninger” uddyber han.
Trend: Domæneviden frem for teknologifascination

For Thomas Jul er det afgørende, at it-udvikling tager afsæt i brugernes behov. Og netop forståelse af brugerne er den tredje trend, som Thomas Jul fremhæver.
”Skiftet fra teknologifascination til domæneviden kommer til at præge it-markedet, specielt hos det offentlige,” forklarer han. Domæneviden handler om at forstå, hvordan den teknologi, man udvikler, skal bruges. Og dermed stille spørgsmål som: Hvem skal egentlig bruge teknologien? Hvilke behov har de? Og hvad er deres formål?
”Kravene til en offentlig sektor er jo netop at levere noget, der dur og specifikt at forstå, hvad det er brugerne rent faktisk har behov for. Det kommer til at have en større betydning i 2025 og fremad, end det nødvendigvis har haft tidligere,” uddyber Thomas Jul og fortæller, at han oplever, at der er mange store ideer til alt det, der skal pakkes ind i udbuddene.
Det mener han skyldes netop den enorme teknologifascination, hvor man vil have teknologi for teknologiens skyld. ”Det skal også være smart. Det skal også være kompliceret. Og så bliver udbuddene kæmpestore. Rammerne skrider, og tidsrammerne skrider,” forklarer han og tilføjer “Men hvis du virkelig starter med domæneviden og siger, hvad er det for et problem, vi skal have løst? Hvad er det for et problem, som hjemmeplejen eller skolerne skal have løst? Så får du faktisk en dialog, der er meget vigtigere end, om der er AI med eller ej.”
Thomas Jul tror, at kunderne og vi som branche har lært af de sidste års projekter, der ikke er gået godt. Og netop derfor rykker det offentlige mod et krav om mere domæneviden. Der vil komme fokus på at løse reelle problemer frem for at tilføje en masse ‘fancy features’. ”Er det virkelig afgørende for fru Jensen, om der er AI involveret eller ej?” spørger Thomas Jul retorisk.
”Jeg har været med i så mange år nu, at jeg bliver mindre fascineret af teknologi i sig selv og mere fascineret af at bruge teknologi til noget, der rent faktisk giver mening, og som løser problemer i den virkelige verden,” konkluderer han.
Trend: Et politisk skift fra regulering til eksekvering

Mario Draghis analyse af Europas konkurrenceevne satte en tyk streg under, at EU har tabt terræn til både USA og Kina, fordi vi primært ikke har formået at omsætte teknologiske fremskridt til vækst og øget produktivitet.
Europa-Kommissionsformand Ursula Von der Leyen har derfor også meldt ud, at hvor den tidligere EU-Kommission brugte meget tid på at udforme lovgivning og regulering, så skal den nuværende kommissionsperiode i stedet dreje sig om eksekvering.
Dette politiske skifte er noget, som Thomas Jul er begejstret for, da han oplever, at det udmønter sig i konkrete politiske tiltag. Samtidig tror han, at det vil blive en endnu stærkere tendens, når Danmark overtager EU-formandskabet i andet halvår af 2025.
Derfor forudsiger Thomas Jul en fjerde trend, hvor det politiske skifte får en stor indflydelse på offentlige udbud og på markedet generelt. Han vurderer, at kunder og leverandører vil arbejde stærkere sammen for at få problemerne løst. ”Den reelle indvirkning vil være, at vi begynder at tale om pragmatisme,” siger han.
Fremover vil virksomheder og den offentlige sektor derfor i højere grad fokusere på praktiske løsninger, der virker, frem for at fortabe sig i tung regulering. Men udviklingen mod et højt eksekveringsniveau vil stille krav til både det offentlige og de private aktører om et tættere samarbejde for at omsætte digitale ambitioner til konkrete løsninger.
Det bliver ikke en nem rejse. Danmark er verdens mest digitaliserede land, og vi er i mange år gået forrest. Derfor bliver det netop os, der så at sige skal rydde vejene og tænke nyt. ” Sådan er det at være forrest – så kan man ikke gå i andres fodspor,” afslutter Thomas Jul.
Fotos: KMD