Det har været en lang ventetid, siden daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) i 2020 fortalte, at iværksætterstrategien var lige på trapperne. Men det tyder på, at det har været ventetiden værd.
For der er rigtigt mange gode initiativer i den iværksætterstrategi, som erhvervsminister Morten Bødskov (S), økonomiminister Stephanie Lose (V), kulturminister Jakob Engell-Schmidt (M) og skatteminister Jeppe Bruus (S) netop har præsenteret.
Helt overordnet er de penge, der er afsat i strategien løftet fra 300 millioner til 1,5 milliarder kroner i årene 2024-2027.
Her kan du læse hele Iværksætterstrategien ”Et iværksætterland i verdensklasse”.
Et opgør mod skattehelvede
En af de helt store ting ved iværksætterstrategien er, at regeringen endelig tager et opgør mod mange af de beskatninger, der har virket som en spændetrøje for mange startups.
Først og fremmest er det positivt, at man fremover kun bliver realisationsbeskattet de første fem år efter en børsnotering.
Tidligere har man skulle betale skat af en evt. værdistigning – uanset om man solgte sine aktier i selskabet eller ej. Det bliver nu ændret, så man i de første fem år kun skal betale skat af sin gevinst, hvis man rent faktisk sælger sine aktier og dermed indkasserer en gevinst.
”Mange iværksættere er kommet i klemme og er endt med at skulle betale store millionbeløb for ikke-realiserede gevinster, fordi aktien er steget i deres selskab i de første år af deres levetid. Ofte med så store beløb, at de har været tæt på at gå personlig konkurs. En ting vi længe har kæmpet for at få ændret, så det er utroligt positivt, at det nu er sket,” udtaler Charlotte Holm Billund, chefkonsulent i IT-Branchen.
Samtidig afskaffes den såkaldte fantomskat, der har gjort det sværere at sælge sin virksomhed, hvis der er gæld i den.
Fantomskatten fungerer på den måde, at når en virksomhedsejer sælger sin virksomhed, overtager den nye ejer også gælden. Den nye ejer kan dog ikke fratrække de samme renteudgifter som den forrige ejer, da de ikke har betalt renten. Det har betydet, at den nye ejers skatteindkomst bliver højere, end den ellers ville have været, selvom virksomhedens indtjening forbliver den samme.
Og så bliver beløbsgrænsen for skattekredit hævet fra 25 til 35 mio. Kr., samtidig med, at det skal undersøges om ordningen og praksis er tidssvarende. En undersøgelse som IT-Branchen støtter stærkt op omkring, så softwareudvikling i langt højere udstrækning også anerkendes som nyskabende og innovativt.
Skattekreditordningen er en ordning, der giver virksomheder og personer mulighed for at få udbetalt skatteværdien af den del af deres omkostninger, der kommer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter (F&U).
I alt vil regeringen prioritere 750 mio. kr. til skattelempelser.
Bedre muligheder for at skaffe kapital
Næsten hver 4. it-virksomhed (23,8%) fortæller, at manglen på kapital er den største barriere for deres vækst. Det ser heldigvis ud til, at det bliver lettere fremover.
”Vi er utroligt glade for, at man i strategien også har fokus på at forbedre kapitalmulighederne for dygtige danske iværksættere. Især er det afgørende at få de tunge investorer som ATP og EIFO mere på banen,” fortæller Charlotte Holm Billund.
Regeringen ønsker bl.a. at ATP øger sit fokus på deres investeringer i iværksættervirksomheder. På samme tid opfordrer regeringen Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) til løbende at bidrage til at udvikle attraktive co-investeringsmuligheder for større, institutionelle investorer som netop ATP, så der kommer mere kapital til det danske startup-miljø.
En styrkelse af talentmassen
Kampen om talenter er hård og global. Regeringen er da heller ikke i tvivl om, at de lande og virksomheder, der vinder kapløbet om at fremme talenterne, også vinder kapløbet om morgendagens teknologiske landvindinger.
Strategien har derfor også som ambition, at vi som land skal være attraktiv for både danske og udenlandske iværksættertalenter, uanset alder og køn.
For at kunne holde på de dygtige medarbejdere vil man bl.a. udvide medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder. Her vil de bl.a. afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen, som nye, mindre virksomheder kan tilbyde som indkomstskattefrie medarbejderaktier, og erstatte det med et krav om en grundløn til medarbejderne.
Man vil også lempe lønkravet, så man kan tiltrække flere internationale nøglemedarbejdere ligesom man vil øge fokus på kønsdiversitet.
Næsten alle ønsker fra IT-Branchen er imødekommet
IT-Branchen har løbende presset på for at forbedre vilkårene for danske iværksættere, og har bl.a. udarbejdet et iværksætterudspil med seks konkrete forslag til, hvad der bør ændres.
”Stort set alle vores forslag er blevet imødekommet i den nye iværksætterstrategi, hvilket vi er meget glade for. For det betyder, at politikerne ikke bare har lyttet til vores bekymringer, men at de nu også sætter handling bag ambitionerne,” slutter Charlotte Holm Billund.
Du kan læse hele IT-Branchens iværksætterudspil her.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte Charlotte Holm Billund, hvis du vil høre mere om Iværksætterudspillet eller deltage i policy boardets aktiviteter.
