“Du beder ikke nogen køre på et lager, der ikke har et kørekort”

Hvordan lykkes vi med upskilling af AI-kompetencer? Det var omdrejningspunktet på seneste møde i Policy Board for Digitale Kompetencer. To af boardets medlemmer deler her deres tilgang.

AI bliver implementeret med lynets hast

I IT-Branchens Policy Board for Digitale Kompetencer har man identificeret en stor fælles udfordring på tværs af virksomhederne – nemlig at lykkedes med den tilstrækkelige videreuddannelse og upskilling af medarbejderne i AI.

AI og fremtidens kompetencer

Og efteruddannelse af medarbejderne er ikke kun er en udfordring, men også et lovkrav. Som noget nyt stiller EU nemlig krav til, at virksomheder, der udvikler eller anvender AI-løsninger, skal klæde medarbejderne på med de rette færdigheder. 

I Danmark er vi helt i front med at bruge AI-løsninger i arbejdssammenhæng. Danmark indtager faktisk førstepladsen i EU, da 27,58 % af de danske virksomheder, anvender AI, viser nye tal fra Eurostat.

Hvis vi skal sikre, er der også i fremtiden vil være en høj andel af danske virksomheder, der anvender AI, så er det essentielt at vi videreuddanner medarbejdere.

Hvordan lykkes vi med at opkvalificere vores medarbejdere?

På mødet i Policy Board for Digitale Kompetencer var der blandt boardets medlemmer en spændende drøftelse, om hvorvidt AI er en kompetence, der skal opdyrkes, eller et værktøj, der skal anvendes. Her var der holdning i begge lejre – og måske er der tale om at begge ting kan være sande på samme tid. Som et medlem formulerede det: ”Du beder ikke nogen køre på et lager, der ikke har et kørekort”.

Samtidig var der også mange mening om, hvor AI-udviklingen skal forankres og drives. Skal det være fra enten toppen af virksomheden eller fra udvalgte strategiske enheder eller skal der var adgang til fri at eksperimenterne i hele organisationen? Og hvordan skaber man som virksomhed i så fald rammerne for at eksperimentere og sætter grænserne for at beskytte data?

To af boardets medlemmer delte i korte inspirationsoplæg deres tilgang og hvordan de arbejder med upskilling af deres medarbejdere.

NNIT: ”AI erstatter ikke jobs, men forandrer dem – frygt ikke”

Signe Nelsson globale direktør for HR hos NNIT forklarede, hvordan NNIT har været nysgerrige på AI. For som hun siger det: “AI won’t replace you, but someone using AI might”.

”I NNIT har vi oprettet en dedikeret AI-enhed til udvikling, inspiration og træning – som vi har døbt ”AI Catalyst-team”,” fortæller Signe Nelsson.

Med det nye team har NNIT investeret i at bygge AI-kompetencerne op ét sted, hvorfra ansvaret for efterfølgende at forankre dem bredere i virksomheden ligger.

Sideløbende har NNIT etableret et bredt AI-community, hvor der videndeles mellem alle medarbejdere og samarbejdes på kundecases.

”AI er i dag blevet en del af den daglige pakke af værktøjer, der anvendes i hele virksomheden,” forklarer Signe Nelsson og fortsætter: ”I communityet deler vi konkrete eksempler på alt fra opgaver, som vores egen interne AI-model kan hjælpe med, til udvikling af løsninger til kunderne.”

”Det har ført til vidensdeling på kryds og tværs i hele virksomheden og vi hjælpes dermed til at være nysgerrige på brugen af AI i hverdagen”.

Bankdata: Konkrete eksperimenter afslører, hvor AI giver ægte værdi

Hos Bankdata har man eksperimenteret med at anvende AI både i kundevendte produkter og som hjælpemiddel til udviklerne. For eksempel har Bankdata bygget prototyper, hvor kunderne kan chatte med deres finansielle data, og der køres eksperimenter inden for anti-hvidvaskning. Internt er Github Copilot blevet rullet ud til alle udviklere, og der er et tæt samarbejde med Microsoft om at forbedre produktet.

“Det har været vigtigt for os at være opmærksomme på den afgørende overensstemmelse mellem opgavekompleksitet og fagligt kompetenceniveau, da den bedste effekt af AI-værktøjer opnås netop der, hvor de to ting følges ad,” forklarer Kristina Blach Nielsen, Director for Talent Acquisition & People Tech.

Ifølge Kristina Blach Nielsen lærer medarbejderne bedst at bruge AI, hvis de får lov til at eksperimentere: “Vi giver vores medarbejdere foruddefinerede rammer og principper, så de trygt kan kaste sig ud i eksperimenter og lære af deres forsøg med AI.”

Kristina Blach Nielsen understreger også, at virksomhederne bør have modet til at måle og følge op på effekten af AI-eksperimenterne. “Det er kun, når vi tør se på, om brugen af AI giver ægte værdi, at vi kan finde ud af, hvilke AI-eksperimenter vi skal dyrke mere – og hvilke der blot var sjove at lege med,” afslutter hun.

Vil du vide mere?

IT-Branchens Policy Board for Digitale Kompetencer arbejder kontinuerligt for at styrke Danmarks digitale transformation gennem sikring af adgang til de rette kompetencer og ressourcer. Hvis du vil vide mere om indsatsen kan du kontakte Mette Lundberg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *