Godt 100 spændte og energifyldte elever trodsede tidligere på ugen december-kulden, for at tilbringe en dag i Coding Class’ tegn.
De skulle nemlig pitche de spil som de helt selv havde både designet og kodet, overfor en række dommere i løvens hule, så de helt rigtige vindere kunne kåres.
Kodning med fokus på klimaet
Eleverne havde dog ikke fået helt frie tøjler da de fik stillet opgaven om at kode deres egne spil.
De fik nemlig stillet til opgave at kode et spil, som tog udgangspunkt i et af FN’s 17 verdensmål.
Den opgave havde eleverne i den grad taget til sig, og det resulterede i rigtig mange kreative spil.
Nogle spil handlede om at opsamle al den plastik som har hobet sig op i verdenshavene, mens andre spil handlede om at køre racerbiler på grøn energi, og spare verden for CO2 fra flytrafikken.
”Det har været så inspirerende at få lov til at komme forbi Coding Class og se alle de virkelig kreative løsninger som børnene har lavet. Det er jo helt utroligt at se hvor forskelligt de alle sammen har grebet klima-opgaven an,” udtaler Mai Mercado, folketingsmedlem og gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, Fyns storkreds.
Vi skal vække de unges interesse i teknologi
Børn og unge på tværs af Danmark er vokset op med teknologien omkring dem, og den stigende digitalisering vil betyde, at de i fremtiden kommer til at leve i en verden hvor teknologi er en integreret del af deres liv.
At lære vores børn om teknologi og digitalisering kan være med til at lære dem om de løsninger de begår sig med i hverdagen, og på samme tid give dem den rette viden om, hvordan man ikke blot bruger men også udviklinger løsningerne.
”Coding Class giver eleverne mulighed for at komme bagom teknologien og vække en interesse i børnene, og det kan forhåbentlig være med til at få nogle af dem tændt på at gå teknologiens vej senere i livet,” fortæller Mai Mercado og slutter.
”Teknologi bliver kun i større grad en del af vores hverdag i fremtiden, så vi skal alle kunne håndtere teknologi i en eller anden grad. Men vi skal også skabe fundamentet for dem som gerne vil være iværksætterne og skaberne bag fremtidens digitale løsninger, og her er Coding Class jo bare et rigtig godt initiativ.”
Vil du vide mere om Coding Class?
Hvis du er interesseret i at vide mere om hvad Coding Class er, kan du læse mere om initiativet på vores Coding Class side eller tage kontakt til Mette Lundberg, Direktør for politik og kommunikation.