En spændende transformation er for tiden i gang lige ovre på den anden side af Øresund.
Her er Malmø by midt i en digital udvikling, der med borgerne i centrum, skal transformere byen og udnytte al det uudnyttede potentiale, som de nye teknologier medbringer.
Derfor kunne man bl.a. møde Digitaliseringschef i Malmö stad, Maria Stellinger Ernblad, der havde turen til Udbudsoverblik 2018. For skal man være på forkant af og drage nytte af den hastigt accelererende digitalisering, kræver det også partnerskaber med en bred vifte af også danske it-leverandører.
Ifølge Maria Ernblad, bliver samarbejdet imellem leverandører da også afgørende, fordi den øgede informationsudveksling, ifølge hende, bl.a. giver mere værdi for den digitale transformation.
”Vi ved, at der i fremtiden vil være færre, der skal levere mere velfærd, og for at kunne nå det, er det nødvendigt at anvende moderne teknologi på en smart måde. Vores program ”Det digitala Malmö” giver os mulighed for at samarbejde over grænserne i de forskellige virksomheder, for at hjælpe os med netop dette,” udtaler Maria Ernblad inden hun fortsætter:
”Den digitale transformation handler altså om, at vi netop går sammen og finder nye og mere effektive måder at arbejde sammen på. Det indebærer, at vi må kigge på vores processer på en helt anden måde og sikrer, at vi altid gør det med medborgerens behov i centrum.”
Skal du med til Udbudsoverblik 2019?
Udover Malmö stad kunne man ved årets Udbudsoverblik også møde offentlige indkøbere som f.eks. SKI, Sundhedsdatastyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Københavns Kommune.
Sidste år indkøbte det offentlige it ind for over 13 mia. kr. bl.a. gennem mere end 500 it-udbud, så det var 175 entusiastiske deltagere, der dukkede op for at blive klogere på fremtidens offentlige indkøb.
Vil du være sikker på at komme med til Udbudsoverblik 2019, kan du sikre din plads allerede nu.