Udbredelsen af AI går stærkt, og vi oplever, at mange i både det offentlige og private erhvervsliv efterspørger nogle retningslinjer for, hvordan man arbejder med kunstig intelligens på en etisk forsvarlig måde.
Brug EU’s retningslinjer
EU har udarbejdet en række retningslinjer for brugen af pålidelig kunstig intelligens, som er et godt udgangspunkt, hvis man udvikler, sælger eller bruger kunstig intelligens i sin virksomhed.
Du kan læse EU’s fulde dokument og forklaring på EU’s hjemmeside.
Retningslinjerne fra EU er lavet som en tjekliste og opdelt i syv dimensioner, som man altid bør undersøge, når man arbejder med AI:
- Menneskelig udførelse og kontrol
- Teknisk robusthed og sikkerhed
- Overholdelse af privatlivets fred og datastyring
- Gennemsigtighed
- Diversitet, ikkediskrimination og retfærdighed
- Samfunds- og miljømæssig velfærd
- Ansvarlighed
For at gøre ovenstående guideline lidt mere konkret, har vi i taget ovenstående retningslinjer og omskrevet den til et lidt mere læsevenligt dokument, som man kan bruge som decideret tjekliste eller som et udgangspunkt til at starte en dialog og diskussion om brugen af AI.
Tjeklisten er ikke nødvendigvis dækkende for alle tænkelige forhold, men den sikrer, at man overvejer de væsentligste dimensioner, når man udvikler eller benytter AI-systemer.
Her er tjeklisten, du kan bruge til at udvikle etisk AI.
Hvis du vil vide mere
Hvis du er nysgerrig og vil vide mere om brugen af kunstig intelligens, kan du altid tilmelde dig nogle af vores mange events om emnet eller kontakte vores Policy Board for NewTech.
Hej IT-branchen, jeg vil bare informere jer om at I muligvis er kommet til at lægge et billede op der hvor der skulle linkes til tjeklisten.
Mvh Agnes, redaktionsassistent i Teknologiens Mediehus
Hej Agnes,
Tak for heads-up. Skulle være fikset nu.
Hilsen Rune, IT-Branchen