På IT-Branchens årsmøde er IT-Prisen 2023 netop blevet uddelt. I år går den til programmør, investor, forfatter og racerkører David Heinemeier Hansson.
Med udviklingen af open source-webudviklingsmiljøet Ruby on Rails og projektstyringsværktøjet Basecamp er han en af de danskere, der har sat størst præg på den internationale it-branche.
”David Heinemeier Hanssons uudtømmelige engagement for programmering og teknologiens muligheder har bragt stor international succes med sig. Hans løsninger har sat et markant aftryk og er kendte i hele verden. Han er uden tvivl en af de største og mest inspirerende og aktive rollemodeller i branchen. Derfor hylder vi i dag David betydningsfulde indsats med IT-Prisen 2023,” udtaler Anja Monrad bestyrelsesleder i IT-Branchen og medlem af dommerjuryen.
Efter David for nyligt flyttede tilbage til Danmark, har han tilføjet endnu et kapitel til sit erhvervseventyr. Denne gang som dedikeret investor i softwarevirksomheder der har solide rødder i Danmark.
Senest er han også gået aktivt ind i kampen for det at styrke rammerne for det danske økosystem for techiværksættere. Her har han bl.a. være med i en politisk indsats for at gøre det lettere for succesfulde iværksættere at vende hjem fra udlandet for at bidrage til det hjemlige økosystem.
Om David Heinemeier Hansson
Allerede i en alder af bare 20 år opbyggede David Heinemeier Hansson et online gaming community kaldet Daily Rush. Senere udviklede han sit eget projektstyringsværktøj, som blev til 37signals Basecamp-software. Og i 2004 offentliggjorde han open source-udviklingsværktøjet Ruby on Rails, som sikrede ham Googles og O’Reillys “Hacker of the year”-pris.
Efter han blev færdig på Copenhagen Business School med en bachelor i Computer Science & Business Administration, flyttede David fra Danmark til Chicago i november 2005.
Udover at udvikle og drive it-systemer og virksomheder, har David Heinemeier Hansson været medforfatter på to bøger. Som noget helt ekstraordinært er David også aktiv racerkører, hvor han blandt andet har vundet racerløbet Le Mans.
Om IT-Prisen
IT-Prisen er en pris, der bliver uddelt af brancheorganisationen IT-Branchen. Den tildeles til en person, der på “særlig fremragende vis sætter fokus på den danske it-branche”. Kriterierne for at få prisen er ifølge IT-Branchen, at vedkommende gennem “idéskabelse, drift af forretning eller offentligt hverv bidrager til en positiv udvikling af it-branchen eller dens virksomheder.”
Prisjuryen består af Kaare Danielsen, adm. direktør i Jobindex, Anja Monrad, formand for IT-Branchen samt vinderne fra de to forrige år: Margrethe Vestager, Executive Vice President for EU-Kommissionen og serieiværksætter Kasper Hulthin. Margrethe Vestager havde grundet travlhed ikke mulighed for at deltage ved dette års jurymøde.
Prisen uddeles hvert år til IT-Branchens årsmøde.
Berlingske skriver: “Stor hæderspris tilfalder åbenmundet superprogrammør og racerkører“
Computerworld skriver “Programmør, forfatter, racerkører og investor David Heinemeier Hansson vinder IT-Prisen“
2rihv4
4rt5oe