Slet dine data og vind IT-Branchens hæder

Er din virksomhed it-branchens bedste til at slette data? Titlen som Branchens Bedste Datacleaner uddeler vi i anledning af World Cleanup Day den 19. september, hvor vi sammen sletter overflødige data til fordel for et bedre miljø.

Slet dine data og vind IT-Branchens hæder

I IT-Branchen vil vi gerne være med til at komme den enorme CO2-udledning, som it-branchens dataforbrug er skyld i, til livs.

Dette negative aftryk bidrager vi desværre alle til, hver gang vi f.eks. sender en e-mail eller gemmer en fil på vores computer.

Har man eksempelvis e-mails liggende, der fylder 1GB, svarer dette til 32,1 kWh – det samme som at have ovnen tændt uafbrudt i 10 timer.

Derfor har vi i forbindelse med World Cleanup Day den 19. september sat os for at finde den virksomhed i it-branchen, som formår slette flest overflødige data.

Så vær med, når vi i samlet flok gør en indsats for at hjælpe klimaet på vej – og bliv indehaver af titlen som Branchens Bedste Datacleaner!

Her kan du tilmelde dig eller din virksomhed til World Cleanup Day.

Hvad opnår vinderen?

Virksomheden, der udråbes til bedste datacleaner, kan ikke alene bryste sig af at have gjort en forskel for klimaet. Med titlen følger også en artikel på itb.dk, hvor I hædres, og hvor der sættes fokus på netop den indsats, som I har gjort.

På denne måde er I også med til at inspirere andre virksomheder, som ønsker af efterlade et bedre klimaaftryk.

Nemmere end man tror

Alt I skal gøre for at være med i ræset er at måle, hvor meget jeres computere og drev fylder. Dernæst sletter I alle de unødvendige og duplikerede filer I har liggende, samt alle de e-mails I ikke længere har behov for at have i jeres indbakke.

Til sidst måler I så igen, hvor meget jeres computere og drev fylder og derved når I altså frem til, hvor meget data I har fjernet.

Når I så har samlet hele virksomhedens tal og lavet et gennemsnitstal per medarbejder, kan I sende dette på e-mail til twas@itb.dk senest tirsdag den 22. september.

Ligeledes er det også en god idé at indberette jeres tal på World Cleanup Day – her finder man også en god vejledning til, hvordan man kan komme i gang.

Involver hele virksomheden

For at opnå mest skal alle medarbejdere være med. I IT-Branchen forsøger vi selv på dette ved at gøre det til en sjov intern konkurrence i sekretariatet. I løbet af uge 38, vil både ære og praleret derfor være på spil hos os!

  • Hej ITB
    Denne information:
    Har man eksempelvis e-mails liggende, der fylder 1GB, svarer dette til 32,1 kWh – det samme som at have ovnen tændt uafbrudt i 10 timer.
    Lyder af utroligt meget, jeg kunne godt tænke mig en kilde til den information.
    Eller måske præciseret det lidt.
    Eks. Er det hvis man har den mængde mail liggende i 1 døgn, eller 30 år?
    Er det lige meget om det er på USB, HDD, NAS, Windows share eller Azure?
    Mvh.
    Bjarne, Samaqua.

    1. Hej Rune
      Nu har jeg siddet og kigget på det link, som du har vedhæftet.
      https://www.digitalcleanupday.org/
      Desværre kan jeg ikke finde, den information I bruger som facts.
      Så derfor vil jeg gerne bede dig om at slette Jeres opslag.
      Indtil i har fået sat nogle link på, hvordan informationerne er kommet frem.
      PS. Jeres opslag er blevet spredt ukritisk, i vores firma, hvilket jeg ikke kan forstå, da I kan komme til at fremstå som et firma, der sender konspirations materiale ud.

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.