Vi skal ville det her sammen

Udfordringen i sundhedsvæsenet er klar for alle. Men hvis vi skal løse den, skal vi gøre det i fællesskab.

Vi skal ville det her sammen

”Vi skal ville det her samme.” Det var en af de væsentlige budskaber på IT-Branchens årsmøde 2023, hvor politikere og branchen havde sat hinanden stævne for bl.a. at diskutere fremtiden for sundhedsvæsenet.

Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører (S) og Christoffer Aagaard Melson, sundhedsordfører (V) er ikke i tvivl om, at brugen af sundhedsteknologi kan være med til at øge kvaliteten, produktiviteten og ikke mindst servicen overfor borgerne.

”Vi skal have de teknologiske løsninger med, hvis vi fortsat skal bevæge os fremad i sundhedsvæsenet. Men det kræver, at vi udarbejder løsninger i et samarbejde mellem det offentlige og private,” siger Flemming Møller Mortensen (S).

Et sundhedssystem i knæ

At der er brug for et stærkt samarbejde, er der ingen tvivl om. Demografisk står vi overfor en kæmpe udfordring.

Antallet af ældre vil være fordoblet i 2040, og at antallet af borgere med kroniske sygdomme vil være fordoblet allerede i 2030.

Derudover er der lige nu er over 5.000 ubesatte sygeplejestillinger. Dertil skal man lægge, at omkring 3.200 SOSU’er står til snart at gå på pension, og at der fremover vil være færre borgere i den arbejdsdygtige alder til at tage hånd om de mange ældre og folk med kroniske sygdomme.

Freddy Lykke, direktør for Sirenia og formand for IT-Branchens Policy Board for digital sundhed, der også deltog i sundhedsdebatten på årsmødet, oplever da heller ikke, at personalet har noget imod sundhedsteknologien. Tværtimod.

””Ikke én eneste gang har vi oplevet at komme ud med softwarerobotter, hvor der er nogen, der har sagt, at de ikke ville have dem. De er så megapressede derude, at de har brug for al den hjælp, de kan få,” udtaler Freddy Lykke.

Der var livlig diskussion mellem politikerne har IT-Branchens medlemmer til årsmødet 2023.

Christoffer Aagaard Melson (V) vil derfor også gerne kigge på, om incitamenterne i dag er gode nok til, at man får prioriteret innovationen og brugen af sundhedsteknologi rigtigt, så det kan implementeres hurtigere.

”Jeg har en klar fornemmelse af, at vi har et sundhedsvæsen, der gerne vil det her. Men måske er der nogle strukturelle ting, i den måde vi styrer sundhedsvæsenet på fra Christiansborg, som vi kan gøre bedre,” fortæller Christoffer Aagaard Melson.

Den livlige sundhedsdebat på årsmødet blev sluttet af med en opfordring fra Flemming Møller Mortensen:

”Det er ikke kun på Christiansborg eller i kommunerne og regionerne, der skal ske en ændring. It-branchen skal også gøre noget andet og mere. Og så skal vi først og fremmest ville det her sammen, hvis vi skal lykkedes,” slutter han.

Hvis du vil vide mere

Her kan du læse mere om vores arbejde omkring sundheds-it og vores policy board for Digital Sundhed, ligesom du altid kan tage fat i Martin Jensen Buch, hvis du er interesseret i at deltage i arbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *