Årsmøde 2022 – Change the rules

Dansk erhvervsliv er grundlæggende ved at ændre kravene til it-leverandørerne. Vær med og hør, hvorfor store danske virksomheder som A.P. Møller-Mærsk og Ørsted fremover vil fravælge de it-leverandører, der ikke kan leve op til deres nye grønne krav.

Årsmøde 2022 – Change the rules

2022 bliver året, hvor it-branchen for alvor kommer til at mærke, at kunderne stiller markante grønne krav til vores teknologier og løsninger.

Nogle af de mest toneangivende danske virksomheder er allerede nu ved at ændre kravene til it-leverandørerne, og flere vil snart følge trop. Vi har derfor inviteret Henrik Bruun-Pedersen, direktør for it-indkøb i A.P. Møller-Mærsk, og Søren Bo Christiansen, indkøbschef i Ørsted, på scenen, for at give os indsigt i den nye fremtid.

Deltag i årsmødet d. 24. marts og bliv klogere på, hvordan du og din virksomhed kan leve op til erhvervslivets grønne forventninger.

Grønne håb bliver snart til grønne krav

Med den stigende klimabevidsthed er det på tværs af alle brancher blevet en større og større konkurrenceparameter at have fokus på virksomhedens ressourceforbrug og bæredygtighedsinitiativer – og ikke mindst at kunne dokumentere indsatsen.

Det udløser en række nye forventninger både i erhvervslivet og i det offentlige, da der kommer et stigende behov for at kunne sikre, at virksomhedens it-systemer og services understøtter virksomhedens bæredygtighedsindsats.

Kunderne får samtidig et større behov for at kunne sammenligne forskellige leverandørers bæredygtighedsindsats og it-løsningers klimaaftryk, så de kan dokumentere og monitorere, at de køber ind og anvender it på en bæredygtig måde.

Det skaber et krav om fælles branchestandarder og KPI’er for grønne it-løsninger og services, der kan supplere de eksisterende udvælgelseskriterier som f.eks. pris og funktionskrav, når der indkøbes it.

Vær med når vi tager debatten om muligheder og udfordringer og hører it-indkøbschefernes bud på:

  • Hvilke krav om bæredygtighed de møder fra deres topledelser, og hvordan det vil påvirke deres it-indkøb inden for nærmeste fremtid?
  • Hvilke fælles grønne parametre de ønsker at kunne måle deres it-leverandører og -leverancer på? Og hvordan kan it-leverandørerne hjælpe kunderne i en grønnere retning?
  • Hvad de har behov for af dokumentation fra leverandørerne ift. at kunne vurdere bæredygtighed og lade det indgå som et vægtigt vurderingskriterium i en it-indkøbssituation?

Tilmeld dig IT-Branchens årsmøde d. 24. marts kl. 16-21 – og vær med til at definere reglerne for fremtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *