Kommunal Digital Inspirationsdag: Generativ AI – den store kontorrevolution

Kom til Kommunal Digital Inspirationsdag sammen med Vejle Kommune

Dato & tidspunkt

Lokation

AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle

IT-Branchen og Vejle Kommune inviterer dig til en spændende dag dedikeret til at udforske potentialet af Generativ AI i kommunal administration.

Deltag i vores Kommunale Digitale Inspirationsdag og bliv en del af fremtidens digitale transformation!

Hvad kan du forvente?

  • Engagerende Oplæg: En serie af 15-minutters præsentationer fra førende virksomheder, der vil præsentere deres AI-løsninger.
  • Interaktive Q&A Sessioner: Mulighed for at stille spørgsmål og få dybere indsigt i, hvordan generativ AIAI kan revolutionere den kommunale sektor.
  • Netværk: Netværk med virksomheder og ledere og medarbejdere fra andre kommuner, der alle søger at forbedre og innovere deres arbejdsprocesser og serviceydelser med generativ AI.

Hvorfor deltage? 

Generativ AI har potentialet til at transformere den måde, vi tænker og udfører kommunale kerneopgaver på. Det handler ikke kun om at forbedre eksisterende services, men om at gentænke hele velfærdssystemet. Denne teknologi kan bringe reel forandring og forbedre både effektivitet og borgerservice.

Tilmeld dig

Tilmeld dig allerede nu. Bemærk arrangementet henvender sig  til offentlige ledere, medarbejdere der arbejder med innovation, digitalisering og udvikling i primært kommunal regi.  

Der deltager således kun talere fra leverandørsiden. Er du leverandør af løsninger indenfor AI og er interesseret i at vide mere er du velkommen til at kontakte os.

Onsdag den 9. oktober 2024, kl. 8.30 – 14.00
Afholdes hos AI Innovation House, 7100 Vejle


Program

08.30: Registrering og morgenmad 
09.00: IT-Branchen byder velkommen 
v/ Lotte Arentoft, Regionalchef, IT-Branchen
09.05: Fokus på Innovation og anvendelse af AI i Kommune
v/ Brian Slot, Digitaliserings- og IT-Chef, Vejle Kommune 

Brian tager os med ind i kommunens maskinrum, hvor vi får indblik i, hvilke projekter der er i gang, og hvordan Vejle Kommune tænker AI ind i deres it-indsats på en række fagområder.
09.15: AI-strategier: Fra nutidens trends til morgendagens succes
v/ Anna Katrine Matthiesen, Partner, Vertica 

I dag står vi ved en ny digital skillevej med kunstig intelligens (AI). Hvordan kan kommunernes IT-arkitekter og digitaliseringsmedarbejdere bedst udnytte AI til at styrke offentlig service og effektivitet? I denne talk vil vi kigge på de mest relevante AI-trends og se, hvordan de allerede påvirker vores felt. Vi vil også give jer en praktisk tilgang til at identificere og udnytte de AI-teknologier, der kan skabe værdi i kommunerne. Deltag og få indsigt i, hvordan I kan navigere i AI-landskabet og skabe nye muligheder for jeres kommune.
09.35: On-premises MinGPT til specialiserede chatbots
v/ Christian Vingborg, medstifter, Applai

Deltag i en praktisk demonstration af MinGPT fra Applai, en platform der gør det muligt for kommuner nemt at udvikle LLM-baseret on-promises AI-chatbots.  

Se hvor let man kan indlæse træningsdata fra filer, hjemmesider eller intranet, opsætte regler, tilpasse udseendet på chatbotten samt dele den med kollegaer eller på en hjemmeside – alt sammen i et intuitivt interface. Det hele kan installeres on-premises og køres i kommunens eget miljø, hvilket gør det sikkert og GDPR-compliant. 

Oplægget vil også inkludere vidensdeling om specifikke cases fra andre kommuner, der allerede har taget løsningen i brug. Løsningen bruges bl.a. trænet med Barnets Lov, Aula-håndbogen og meget andet
09.55: Pause & netværk
10.05: Crystal: Din AI kommunikationscoach
v/ Mads Transel, CEO, Crystal Nordic 

Crystal er en AI baseret software, som on-demand kan give dig indsigter, råd og tips til, hvordan du kan tilgå en samtale med en given person, hvad enten det er en intern kollega, medarbejder, chef eller en samarbejdspartner. Foruden disse direkte indsigter, vil du kunne få vejledning til, hvordan du selv bør agere overfor en given profil såvel som giver mulighed for at arbejde med dine personlige egenskaber og indsigter og dermed give dig forståelse for dine egne reaktionsmønstre. 

Crystal giver også mulighed for at analysere på stillingsopslag og positioner, så man allerede inden en dialog/kontakt med en mulig kandidat, kan forstå hvor personen passer og hvor det vil være udfordrende overfor det øvrige team. 
10.25: Rekruttering i blinde?
v/ Christian Højfeldt, founder, Praice 

Rekruttering beror de fleste steder stadig på CV og ansøgning, men kan det ikke gøres anderledes? 

Hos 3 mobil har de i mange år rekrutteret med udgangspunkt i ansøgerens personlige kompetencer og ved hjælp af foruddefinerede ideal profiler. I Hvidovre Kommune er de begyndt, at lave samme rekrutteringsproces. Det kan de gøre fordi de har kortlagt deres dygtige medarbejdere og ved præcist hvad de har brug for når de selv og systemet skal spotte de bedste ansøgere. 
Ved at kombinere matematik, personlighed og AI kan rekrutteringsprocessen foretages ”i blinde”, dvs. med langt mindre fokus på ansøgerens faglige historik, deres evne til at formulere sig i en ansøgning og med langt mindre bias når man til sidst afholder interviewet med en kandidat. 

Vi præsenterer undervejs cases fra forskellige virksomheder og eksempler fra deres Praice løsning. 
Praice har i mange år kortlagt både personlige kompetencer og rekrutteringsprocesser i Danmark. Denne data bruges nu til at forbedre både jobmatch, medarbejdersamarbejde og rekrutteringsprocesser i kommuner og private virksomheder. 
10.45: Pause & netværk 
11.00: Hvordan kan Digital Humans skabe værdi for danske kommuner? 
v/ Maria Eisner Pelch, Product Director, AI & Robotics, NTT DATA Business Solutions 

NTT DATA introducerer en banebrydende tilgang til kunstig intelligens med digitale mennesker, der er udviklet til at styrke selvbetjening og give borgere mere kontrol. Få indblik i hvordan I med den seneste AI teknologi kan løse support og service udfordringer, der tager højde for fortrolige og personfølsomme oplysninger. Vi præsenterer konkrete eksempler fra kommuner og regioner for at vise dig potentialet. 
11.20: Capacit
v/ Frederik Hvalkof, Co-Managing Partner, Capacit

En juridisk AI-assistent kan ikke bare være en som andre AI chatbots. Det kræver en struktureret og teknisk tilgang til lovgivning og kontrakter. Markup.legal er specialiseret til at forstå lovgivning – og lovgivningenstruktur, så den kan hjælpe med alt fra kontrakter til udbudsbesvarelser.
11.40: Løsningen RoboRef – et skridt mod en smartere offentlig forvaltning med AI
v/ Tim Daniel Hansen, Managing Partner, Droids Agency 

Generativ AI har potentialet til at revolutionere den offentlige sektors forvaltningsprocesser. I dette oplæg vil vi fortælle om, hvordan vi arbejder med AI i den offentlige forvaltning. Som case vil vi vise løsningen RoboRef, som udvikles sammen med over 10 offentlige myndigheder. Løsningen anvender AI til at automatisere arbejdet med at skrive referater. Droids Agency har bl.a. været med til at levere flere succesfulde AI-signaturprojekter i de danske kommuner – løsninger som fx SmartMail og FleetOptimiser. 
12.00: AI-Assisteret Sagsbehandling – ”Fra Hype til Handling”
v/ Bo Fischer Carlsen, AI specialist, Delegate 

Hvordan kan kommunerne gå fra hype til handling med AI? Vi dykker ned i, hvordan Copilot for Microsoft 365 kan integreres i kommunale arbejdsgange for at øge effektiviteten og give mere tid til borgerne. Vi kigger på specifikke eksempler fra hverdagen i kommunen, med dokumentering, møder og borgersvar. Herefter vil vi se mere bredt på, hvordan disse løsninger kan hjælpe på tværs af hele kommunen.
12.20: Opsamling
v/ Vejle Kommune og IT-Branchen
12.30: Frokost, netværk og tak for nu 

Hvorfor skal du deltage?

Inspirationsdagen er kun for medarbejdere i kommunerne samt de leverandører som er talere på dagen. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.

Du kommer til at høre om konkrete it-løsninger på inspirationsdagen. Her skal vi i fællesskab finde de gode løsninger, der kan gøre kommunerne i stand til at omsætte den digitale transformation til at forbedre de kommunale velfærdsydelser. Eller sagt med andre ord. Løsninger, der kan gøre alle kommuner til danmarksmester i at omsætte fremtidens digitale løsninger til værdi for borgerne.