Digitaliseringen har et stort potentiale for at accelerere den bæredygtige udvikling
Når digital innovation lykkes, bliver mennesker tættere forbundet, vores arbejdsliv bliver lettere, og vi får adgang til værdifuld og troværdig viden. Alligevel fylder samtalen om den bæredygtige digitalisering meget lidt – både i den politiske debat og blandt danskerne. Så hvordan sikrer vi, at den digitale udvikling bidrager både vores planet, vores samfund og borgernes bedste?
Det vil Advice sætte fokus på, når IT-Branchens medlemmer inviteres til webinar fredag den 21. april 2023, kl. 09.00 – 10.00
Program:
- Hovedpointerne fra undersøgelsen: Hvad er digital bæredygtighed, og hvordan kan digitale teknologier understøtte den bæredygtige udvikling?
- Introduktion til Digital Value Compass, som peger på de værdier du som virksomhed skal tage hensyn til i udviklingen af digitale teknologier
- Spørgsmål og fælles samtale
Fredag den 21. april 2023, kl. 09.00 – 10.00
Eventet afholdes som webinar
Det er gratis for alle at deltage, men tilmelding er påkrævet
Anna Louise Henrichsen, Public Affairs Director
Anna er strategisk har 12 års erfaring med den grønne dagsorden og en baggrund som Public Affairs Director i Danfoss samt har været klima- og energirådgiver på den danske ambassade i Washington. Hun kender det (klima)politiske landskab og er en skarp grøn kommunikatør. Foruden et bredt netværk på den klimapolitiske scene har Anna et skarpt øje for formidling, stakeholder management og agenda setting.
Pernille Larsen, Advisor
Pernille er udførende analytiker og forfatter på Sustainability Barometeret. Hun er specialiseret i krydsfeltet mellem analyse, strategi og bæredygtighed. Som rådgiver arbejder hun med at identificere forretningsmæssige behov og udvikle strategier, som skaber varig, mærkbar og værdifuld forandring i forhold til social og miljømæssig bæredygtighed.