Når ledelse skaber kultur

Virksomhedskultur opstår, når ledelse skaber mening og afspejler autenticitet. Men hvordan kan vi medvirke til at skabe fundamentet for fællesskab, dynamik og effektivitet i en virksomhed via en visionsbaseret ledelsesform?

Se billederne fra lederdøgnet 2019

Dato & tidspunkt

Lokation

WEBINAR

Kategori

En ting er en defineret vision for en virksomhed, som vi kan finde på en hjemmeside. Noget andet opstår, når effekten af visionen kommer ud og lever i bevidstheden hos den enkelte medarbejder. Men hvordan gør man det?

Det, vi gør, skal skabe mening

Jakob Schou, CEO i Delegate, vil give sit bud på, hvordan værdier og vision for virksomheden kan understøttes af ”storytelling” og være med til at styrke kulturen og sammenholdet i en virksomhed. Vi skal bl.a. høre om, hvordan et partnerskab med BeSeSaKa i Ghana kan være en måde at sætte ord på Delegates egen rejse med at blive del af hollandske Broad Horizon og vokse ud i Norden gennem opkøb i samarbejde med den engelske kapitalfond, EMK. Et ligeværdigt partnerskab baseret på et fælles værdisæt om at være entreprenant og udholdende, teamwork, turde noget nyt, lade sig inspirere og bevare begge ben på jorden, også når det går rigtig godt.

Joachim Langagergaard, direktør og partner hos Musskema.dk, vil tage et fagligt og erfaringsmæssigt afsæt i hvordan virksomhedens overordnede vision kan anvendes som aktivt stof til at accelerere virksomhedens produktivitet og evne til at realisere sine målsætninger! Hvis vi bliver bevidste om, hvilken appellerende vision vi stræber efter at realisere, kan den påvirke alle dele af virksomheden – vores kommunikation, handlinger og endelig at medarbejdere får et meningsfuldt arbejde at engagere sig i og et motiverende afsæt til det, vi skaber på jobbet, som vi også kan være stolte af, når vi engang forlader arbejdspladsen.

Ved brug af eksempler fra den virkelige verden vil du blive guidet igennem en ledelsesrejse, hvor vi får indblik i, hvordan ledelsesformen kan få direkte effekt på vores engagement og produktivitet som medarbejdere og ledere.

Vi skal bl.a. tale om KPI-ledelse overfor Visionsledelse – og hvad effekten kan være, når man vælger at sætte ord og ledelsesmæssig handling bag det, vi stræber efter at skabe.

Torsdag den 14. oktober 2021, kl. 09.00 – 10.30
Afholdes som webinar

For medlemmer af IT-Branchen er det gratis at deltage

TILMELD DIG HER