Du bliver nok snart hacket. Risikoen stiger i hvert fald. Og hvad gør du så? Nogle ting kan håndteres i situationen. Andre kræver forberedelse.
Indlægget indledes af cybersikkerhedsspecialisterne fra Improsec, som giver en status på cybertruslen anno 2023 og forventningerne til fremtiden. Herefter får du en gennemgang af et reelt cyberangreb: Hvordan opdages et angreb, hvordan udvikler det sig, og hvordan udfindes root cause? Og hvad er de tekniske konsekvenser, der skal håndteres samtidig med de psykologiske implikationer hos ledelse, medarbejdere og kunder/brugere? Alt dette får du svar på, og vi behandler herefter bl.a. forhold omkring:
- Kunden – hvem har ansvaret?
- Forsikringsselskabet – er der dækning og for hvad?
- Datatilsynet – hvornår skal de kontaktes og hvordan?
- … og andre gode tips og tricks.
Indlægget faciliteres af Tim Krarup Nielsen, der er certificeret IT-advokat og partner hos DAHL Advokatpartnerselskab og Martin Kofoed, CEO hos Improsec A/S.