En reguleret fremtid med AI: Hvilken betydning får EU’s AI Act for din virksomhed?

Bliv opdateret på, hvad EU’s AI Act, og en række andre internationale retningslinjer om AI, får af betydning for danske it-virksomheder.

Dato & tidspunkt

Lokation

WEBINAR

Deltag i dette webinar og få muligheden for at blive opdateret på, hvad EU’s AI Act, og en række andre internationale retningslinjer om AI, får af betydning for danske it-virksomheder.

AI Act har været markedsført som EU’s forsøg på at tage føringen inden for AI-regulering. På grund af en række politiske uenigheder har det indtil for nylig været uklart, om reguleringen overhovedet ville blive gennemført. Selvom man nu er kommet til enighed om vedtagelsen af AI Act, mangler der stadig klarhed om, hvilke områder der vil blive reguleret – og hvordan – samt hvornår den endeligt bliver gennemført.

I andre lande og fora er der sideløbende blevet vedtaget en række internationale reguleringer og erklæringer, såsom G7-landenes Hiroshima AI process (guiding principles og code of conduct), the Bletchley Declaration og USA’s AI Executive Order.

På webinaret gennemgår vi de forskellige reguleringer, så du får et overblik over, hvilke reguleringer man kan være underlagt, og hvordan de vil påvirke danske it-virksomheder.

DU BLIVER BL.A. KLOGERE PÅ:

  • Hvilke reguleringer findes der, som din virksomhed kan være underlagt?
  • Hvordan forholder du dig til EU’s AI Act?
  • Hvilke særtræk ved reguleringerne kommer til at ramme danske it-virksomheder specifikt?

Det er kun muligt for medlemmer af IT-Branchen og klienter hos DAHL at deltage. Det er gratis, men tilmelding er påkrævet.


ONSDAG DEN 31. JANUAR 2024, KL. 09.00 – 09.45
WEBINAR


Næste webinar er mandag den 15. april. Denne gang om: Hvilke data kan bruges ved træning og anvendelse af AI-løsninger? Tilmeld dig her.


Oplægsholdere:

Denne gang faciliteres webinaret af specialisterne Robert Jønsson og Mads Nygaard Madsen fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Robert Jønsson, Advokat og partner

Robert Jønsson har indgående erfaring med at rådgive danske og internationale virksomheder om anvendelse af nye teknologier, herunder robotteknologi, AI og blockchain. Robert er desuden kendt som den foretrukne advokat i den danske spilindustri og har mange års erfaring med rådgivning inden for medieproduktion og computerspilsudvikling.

Mads Nygaard Madsen, Advokat og partner

Mads Nygaard Madsen er certificeret IT-advokat, og hans rådgivning dækker alle områder af IT-retten, herunder outsourcing, softwarelicensforhold og persondataret. Mads har bl.a. mange års erfaring med udarbejdelse og forhandling af IT-kontrakter samt håndtering af tvister vedrørende IT-ydelser. Han var formand for Danske IT-Advokater i 2017-2020.

HOLD DIG OPDATERET PÅ AI

Webinaret er en del af en webinarrække med titlen: En reguleret fremtid med AI, hvor specialister fra DAHL Advokatpartnerselskab kaster lys over forskellige juridiske forhold, som har betydning for danske it-virksomheder i forbindelse med udvikling og brug af AI.

Udviklingen med AI går hurtigt, og der sker hele tiden nye ting, som vi må forholde os til. Derfor vil vi på webinarerne fra gang til gang dykke ned i de nyeste tendenser, så du kan være opdateret på dét, der venter rundt om hjørnet. Vi kommer f.eks. til at dykke ned i emner som:

– Rettigheder: Hvem har rettighederne til AI’ens output, og hvordan må det bruges?
– GDPR: Hvordan kan man bruge kunstig intelligens, uden at gå på kompromis med persondatasikkerheden?
– Og meget, meget mere!