Hvad er et højrisiko-AI-system, og hvilke regler gælder for brugen af disse? Du har nu muligheden for at blive klogere på reglerne om højrisiko-AI-systemer i EU’s AI Act på dette webinar.
En meget stor del af reglerne i EU’s AI Act – også kaldet AI-forordningen – drejer sig om såkaldte højrisiko-AI-systemer. På dette webinar redegør vi for, hvordan begrebet ’højrisiko-AI-systemer’ er afgrænset i forordningen. Derefter giver vi et overblik over, hvad kravene i forordningen til denne type AI-systemer går ud på, og hvilke forpligtelser de forskellige typer af aktører, i relation til et højrisiko-AI-system har i henhold til forordningen. Vi kommer også ind på, fra hvornår forordningens regler om højrisiko-AI-systemer finder anvendelse.
Hold dig opdateret på kunstig intelligens
Webinaret er en del af en webinarrække, hvor specialister fra DAHL Advokatpartnerselskab kaster lys over forskellige juridiske forhold, som har betydning for danske it-virksomheder i forbindelse med udvikling og brug af AI.
Udviklingen med AI går hurtigt, og der sker hele tiden nye ting, som vi må forholde os til. Derfor vil vi på webinarerne, fra gang til gang, dykke ned i de nyeste tendenser, så du kan være opdateret på dét, der venter rundt om hjørnet. Vi kommer f.eks. til at dykke ned i emner som:
- Rettigheder: Nyder output, genereret af et AI-system, immaterialretlig beskyttelse, og hvem ejer i givet fald de immaterielle rettigheder?
- Kontraktbestemmelser: Hvordan håndteres anvendelse af AI i kommercielle kontrakter?
- Risiko og ansvar: Hvordan håndteres risikoen ved input og output i et AI-system, og hvem har egentlig ansvaret?
- Og meget, meget mere!
Denne gang faciliteres webinaret af specialisterne Robert Jønsson og Mads Nygaard Madsen fra DAHL Advokatpartnerselskab.
Tirsdag den 27. maj 2025, kl. 09.00 -10.00
Eventet afholdes som webinar
Oplægsholdere:
Mads Nygaard Madsen, Advokat, M.A./Partner
Advokat og partner Mads Nygaard Madsen er certificeret IT-advokat, og hans rådgivning dækker alle områder af IT-retten, herunder outsourcing, softwarelicensforhold og persondataret. Mads har bl.a. solid erfaring med udarbejdelse og forhandling af IT-kontrakter samt håndtering tvister vedrørende IT-ydelser.
Robert Jønsson, Advokat/Partner
Advokat og partner Robert Jønsson har indgående erfaring med at rådgive danske og internationale virksomheder om anvendelse af nye teknologier, herunder robotteknologi, AI og blockchain. Robert er desuden kendt som den foretrukne advokat i den danske spilindustri og har mange års erfaring med rådgivning inden for medieproduktion og computerspilsudvikling.
