Forstå Generative AI & ChatGPT 4

ChatGPT og generativ er på alles læber – men hvilken betydning får det for din hverdag, virksomhed og branche?

Fremtiden handler ikke om kunstig intelligens men om kunstige data

Dato & tidspunkt

Lokation

Delegate, Søren Frichs Vej 36G, 2. sal, 8230 Åbyhøj

Kom med når forsker, praktiker og ekspert i kunstig intelligens med fokus på sprogteknologi, Erik David Johnson fortæller om muligheder, begrænsninger og hvad fremtiden vil byde på, ift. ChatGPT og de andre større tiltag inden for Generativ AI.

Udbytte

  • Grundforståelse af AI
  • Grundforståelse af Generativ AI og store sprogmodeller
  • Forståelse af hvordan ChatGPT virker under motorhjelmen
  • Konkrete øvelser i ChatGPT Plus – inkl. det nye Code Interpreter Plugin
  • Diskussion af de etiske og fremtidsrettede perspektiver

Mere om indholdet
ChatGPT og generativ er på alles læber – men hvilken betydning får det for din hverdag, virksomhed og branche? Hør en af Danmarks førende eksperter give en faglig indsigt i hvordan AI virker samt hvorfor ChatGPT og Generativ AI kommer til at være så transformativt for fremtidens arbejdsformer. Oplægget kræver ikke tekniske forudsætninger, og Erik tager os fra filosofi, til teknik til praktiske applikationer. For dem med ChatGPT Plus vil der også være mulighed for at lege med og prøve det af i praksis undervejs.

Om oplægsholder
Erik David er IT-professionel, forsker og foredragsholder i Kunstig Intelligens og Sprogteknologi. I 2017 blev han anerkendt for sine prisvindende, AI-drevne IT-løsninger i danske virksomheder, med kåringen Årets IT konsulent. Han rådgiver regeringen om AI og Innovation, har siddet i regeringens Ekspertgruppe for Dataetik, og står bag internationalt anerkendt forskning i AI og sprogteknologi. Se mere på: www.erk.dk  

Praktik
Oplægget er fysisk fremmøde og må ikke optages, og slides kan ikke deles – dette er med udgangspunkt i at materialet er Delegates IP på linje med kildenkode til systemer vi udvikler, mv.

Onsdag den 6. september 2023, kl. 15.00 – 17.00
Afholdes hos Delegate
Søren Frichs Vej 36G, 2. sal, 8230 Åbyhøj