IT-Branchens årsmøde nærmer sig, og det er tid til at få sat kryds i kalenderen, så du kan være med, når politikere og branchefolk mødes til branchens store årlige politiske topmøde.
Med temaerne Ambition, Friktion og Inspiration sætter vi digitaliseringsministeren, politikerne og erhvervslivet stævne til en dialog om Danmarks fremtid.
Torsdag den 23. marts 2023, kl. 16.00 – 20.00
Mogens Dahl Koncertsal
Snorresgade 22, 2300 København S
Årsmødet er kun for medlemmer af IT-Branchen
Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet
UDSOLGT
Ambition: Regeringens digitale prioriteter
Vi giver tre skarpe indspark fra branchen til, hvad regeringen bør have fokus på og tager samtalen med digitaliseringsministeren om regeringens digitale ambitioner og prioriteter.
Bl.a. vi vil gerne høre ministerens bud på, hvad vi kan gøre for at fjerne den danske pigtråd og regler, der skræmmer udenlandsk arbejdskraft og dygtige iværksættere væk fra Danmark, så vi kan styrke det danske økosystem.
Friktion: Live debat om de digitale svar på samfundsudfordringerne
Politisk festival hvor du kan kaste dig ind i debatten om netop dit yndlingstema med politikere og forpersoner fra IT-Branchens Policy Boards.
Du kan f.eks. være med til at diskutere, hvordan vi kan hjælpe et ekstremt presset sundhedsvæsen eller accelerer den grønne omstilling ved at bruge flere digitale løsninger.
Eller måske kunne du være mere interesseret i debatten om cybersikkerheden af Danmark eller om, hvordan vi sikrer at alle danskere har de rette digitale kompetencer til fremtiden?
Inspiration: Toplederens perspektiv i et marked præget af urolige tider
Efter år med non stop optur i it-branchen skal du som leder nu til at navigere i en mere usikker tid med fokus på konsolidering og fastholdelse. Måske endda i tider, hvor skiftende kriser er den eneste konstant.
Hør hvordan Thomas Woldbye, adm. direktør for Københavns Lufthavne, håndterer de skiftende kriser og udfordringer på en af Danmarks vigtigste arbejdspladser.
Dagen sluttes vanen tro af med masser af tapas og netværk – og ikke mindst uddeling af IT-Branchens største kollegiale hæder: IT-prisen 2023.