Verden har ændret sig markant de seneste år, men hvis du spørger Martin Lippert, Group CEO i GlobalConnect, er Danmark ikke fulgt med på flere kritiske områder.
Vi har det hele. High-speed fiber, 5G-mobilnet og top moderne data centre. En digital infrastruktur der gør os til global frontløber, når det gælder et velfungerende digitalt samfund.
Alligevel, eller måske netop derfor, er vi som land mere udsatte end nogensinde før.
”Sidst, vi var i kold krig, var alt analogt. Ville man ødelægge et lands infrastruktur, skulle man fysisk bryde ind på en telefoncentral. Nu er alt online. Men desværre har vi ikke helt forstået implikationerne af vores egen succesfulde digitalisering. I dag er det muligt at sidde mange tusinde kilometer fra Danmark og lægge vores mobilnet ned. Og den virkelighed er vi ikke klar til,” fortæller Martin Lippert, Group CEO i GlobalConnect.
For at gøre det tydeligt, hvor afhængig vi er af vores digitale infrastruktur, har GlobalConnect netop udgivet et whitepaper, hvor de giver et bud på, hvad der vil ske, hvis nettet i Danmark bryder ned i en periode på henholdsvis fire timer, én dag og adskillige dage.
Fra digitalt chok til ren nedsmeltning
Hvis Danmarks mobilnetværk går ned i bare fire timer, vil vi helt sikkert få et chok over, hvor meget et sådan nedbrud betyder for vores samfund.
I de første timer vil lokale systemer holde driften oppe og produktion vil køre videre – dog med fald i effektiviteten.
Der vil være forsinkelser i tog og lufthavne, men detailhandlen kan stadig gennemføre basale betalinger offline. På hospitalerne må man udsætte tests og patientkonsultationer. Myndigheder og nødtjenester mister digitale tjenester, og borgerne må søge information via radio og tv.
Med et flerdages udfald af vores mobil- og datanet udvikler scenariet sig til en decideret systemisk nedbrud.
Forretningsdriften kollapser, betalinger går i stå, strømafbrydelser er uundgåelige. Flytrafikken stopper, togtrafik bryder sammen, og elbiler kan ikke bruges. Hospitaler går tilbage til papir og risikoen ved akutbehandling stiger. Nødtjenester overbelastes, og fraværet af pålidelige nyheder øger misinformation og utrygheden i samfundet.
”Vi forstår ikke, hvor sårbare vi egentlig er, fordi digitaliseringen er usynlig i vores hverdag. Vi er vant til, at det bare kører. Men hvad gør vi, hvis betalingssystemerne går ned, strømmen forsvinder eller ingen har online adgang over længere tid?” spørger Martin Lippert.
For på trods af, at vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden, har vi ikke gjort os klar til den dag, hvor det digitale svigter på stor skala.
F.eks. bruger 70% af de danske virksomheder stadig ikke noget så simpelt som DDoS-beskyttelse. Ja helt generelt halter vi alvorligt bagefter, når det gælder cybersikkerhed:
- 40% af SMV’erne har utilstrækkelige cybersikkerhedsforanstaltninger.
- Under halvdelen af ledelserne forholder sig i høj grad til virksomhedens it-sikkerhedsaktiviteter, mens 17% slet ikke eller kun i begrænset omfang tager stilling til dem.
- Kun 54% af de samfundskritiske it-systemer i den offentlige sektor opfylder sikkerhedskravene.
Ingen tvivl om, at vi står i en sårbar situation – både som samfund men også i den enkelte virksomhed.
“Vi forstår ikke, hvor sårbare vi egentlig er, fordi digitaliseringen er usynlig i vores hverdag”
Vi skal have styr på det digitale fundament
Skal vi undgå de katastrofale konsekvenser af et eller flere koordinerede cyberangreb, skal vi først og fremmest have styr på sikkerheden omkring Danmarks digitale infrastruktur.
GlobalConnect skriver i sit whitepaper, at vi f.eks. stadig er udfordret ved, at vi har for få store netværksruter ind og ud af landet. Det gør os sårbare, da et kun kræver lukning af ganske få trafikknudepunkter, før vi som land lukker ned.
Vi bør også sikre vores kabler og datacentre bedre. For modstandsdygtighed handler også om hardware, styresystemer og de digitale platforme, der holder samfundet i gang.
”Vi bør behandle vores digitale infrastruktur som et nationalt sikkerhedsanliggende. Vores netværk er lige så vigtige som el, vand og varme – og det skal beskyttes derefter. Og så skal vi ikke glemme, at implementeringen af AI skaber nye udfordringer for os,” udtaler Martin Lippert.
Flere AI-løsninger bruger ifølge whitepaperet open-source-frameworks, ofte uden systematisk evaluering eller sikring, og er tit afhængige af eksterne API-endpoints. Det skaber potentielle nye angrebsflader, da det øger eksponeringen for sårbarheder.
“Vi bør behandle vores digitale infrastruktur som et nationalt sikkerhedsanliggende”
Fremtiden handler ikke om AI men om elektroner
AI er ikke kun en sikkerhedsmæssig udfordring. De enorme mængder data og energi, der drøner igennem vores netværk som elektroner, og som AI-modellerne bruger godt af, er også en udfordring for Danmarks digitale infrastruktur.
”Både i Danmark og i EU har man en ambition om, at vi skal ligge nr. 1, når det gælder AI. Men vi bliver nødt til at kigge på forudsætningerne, hvis vi skal nå det mål. Og her tror jeg, at strøm fremadrettet bliver en helt afgørende parameter,” siger Martin Lippert.
I følge Maja Hanne Kirkeby, Assistant Professor at Department of People and Technology på RUC, har verdens samlede software allerede et energiforbrug, der svarer til hele Indiens – det 3. mest energiforbrugende land i verden.
Og med udbredelsen af AI vil energiforbruget eksplodere over de næste mange år.
Europæisk ligger de mest energieffektive lande langt mod nord. I Norge bruger man i høj grad vandkraft, mens man i Finland benytter sig af atomkraft for at sikre sig nok grøn energi til at håndtere det stigende energiforbrug. Men i resten af Europa sker der ikke meget.
”Opmærksomheden omkring en fremtidig strømmangel er meget lille i Danmark og til dels også i resten af EU. Vi har en tendens til bare at lukke gamle strømgenererende løsninger ned, når vi introducerer nye mere grønne løsninger. Men det går ikke, at vi ikke hastigt øger volumen. Vi mangler simpelthen en strategi for vores fremtidige strømproduktion,” forklarer Martin Lippert.
“Opmærksomheden omkring en fremtidig strømmangel er meget lille i Danmark”
EU rykker hurtigere end Danmark
Det er ikke bare i forhold til sikkerhed og strømforbrug, at Danmark halter skræmmende bagefter. Også når det gælder øget digital suverænitet, er Danmark blevet en frontløber på baghjul.
”Det kan godt være, at vi tidligere har været helt fremme i skoene, når det gælder digitalisering og vindenergi. Men lige nu er vi bagud på fart. Jeg oplever, at EU rykker hurtigere end Danmark, når det handler om at gøre sig mere uafhængig af enkelte store amerikanske tech-virksomheder. Og det er faktisk lidt skræmmende,” slutter Martin Lippert.
Som han ser det, har Danmark som et lille agilt land alle muligheder for at agere hurtigt på disse fronter. Men det kræver både en politisk og erhvervsmæssig indsats – og ikke mindst investeringer, hvis vi skal sikre os bedre i den digitale kolde krig, vi ikke kan undgå at være en del af.
