Hvorfor arbejde med verdensmålene?

Virksomhedernes vækstmuligheder hænger i en global verden tæt sammen med FN’s verdensmål.

Verdensmål 8, 9 og 12 refererer f.eks. direkte til økonomisk vækst, beskæftigelse samt bæredygtig innovation og produktion.

FN’s beder faktisk direkte virksomhederne om at tage et medansvar, og FN kommer selv med en række forslag til, hvad man som virksomhed kan gøre i dagligdagen.

Samtidig ser vi flere og flere både offentlige og private udbud, hvor kunden sætter krav til it-leverandørens grønne og bæredygtige profil.

Det betyder, at du som it-virksomhed fremover kan miste konkrete opgaver, hvis du ikke allerede nu begynder at arbejde aktivt med verdensmålene.

Men uanset om man er en stor eller lille it-virksomhed, skal indsatsen naturligvis også bidrage til at understøtte det enkelte selskabs strategi og kerneopgaver.

Hvis du vil vide mere

Er du nysgerrig på, hvad IT-Branchen laver omkring verdensmålene, bæredygtighed og CSR, kan du læse mere om vores mærkesag Digitalisering med mennesket først.

Du er også velkommen til at blive aktiv i vores bæredygtighedsudvalg eller at kontakte Sif Neldeborg, hvis du er nysgerrig på mere.