Product Management Circle

Vi overvejer at starte et nyt netværk, særligt for dig der arbejder som Product Manager, Head of Product Development, eller en lignende rolle med ansvar for digital produktudvikling.

Netværket er en unik mulighed for at mødes med ligesindede og dele erfaringer i et fortroligt forum.

Mulige temaer kunne være:
– Håndtering af den nyeste teknologiudvikling
– Styrkelse af kundefokus
– Balancering af vedligeholdelse vs. innovation
– Arkitektur og skalering
– Måling af brugere
– Operationelle opgaver vs. strategi

Er det noget for dig eller måske en kollega? Så vil jeg meget gerne høre din mening og eventuelle idéer til, hvordan vi bedst kan forme netværket.

Det får du ud af at være med:
Eksklusiv sparring: Deltag i dybdegående samtaler med andre product managers fra branchen, der deler dine udfordringer og ambitioner.
Faglig udvikling: Hold dig opdateret på de nyeste tendenser inden for produktudvikling, ledelse og forretning gennem inspiration og vidensdeling.
Fortrolighed: Skab et rum, hvor du kan drøfte dine største dilemmaer med ligesindede – i trygge og fortrolige rammer.

Netværket henvender sig til:
– Produktansvarlige, produktchefer eller en lignende rolle

Det praktiske

Som medlem af IT-Branchen er det gratis at deltage i netværket. Netværket vil være organiseret gennem 4 årlige møder, der afholdes på skift hos medlemmerne. Her kan du i trygge rammer udveksle viden og diskutere aktuelle udfordringer.

Medlemmerne fastlægger selv årets temaer og beslutter, om der f.eks. skal være virksomhedsbesøg eller eksterne oplæg.

Skriv eller ring gerne til mig, hvis du er interesseret i at deltage, har spørgsmål eller ideer til netværket.