Bureauledernetværk Vest
Bureauledernetværk Vest samler ledere fra nogle af Danmarks største digitale bureauer i og omkring Aarhus. Gennem fortrolig sparring, faglige netværksmøder og en årlig Bureauleder tur deler deltagerne erfaringer og får ny inspiration til ledelse og forretningsudvikling.

ET netværk for ledere af digitale bureauer
At drive et digitalt bureau stiller løbende nye krav til både forretning, ledelse og organisation. Nye teknologier, ændrede kundebehov og øget konkurrence påvirker bureauernes forretningsmodeller, samtidig med at der skal skabes vækst, udvikles kompetencer og fastholdes dygtige medarbejdere.
Bureauledernetværk Vest samler en mindre gruppe ledere fra nogle af Danmarks største og mest toneangivende digitale bureauer i og omkring Aarhus. Her mødes direktører og bureauledere i et fortroligt forum, hvor der er plads til at dele erfaringer, drøfte aktuelle udfordringer og få nye perspektiver på ledelse og forretningsudvikling.
HVEM KAN BLIVE EN DEL AF BUREAULEDERNETVÆRKET VEST?
Bureauledernetværk Vest henvender sig til direktører og ledere i ejerkredsen hos større digitale bureauer i og omkring Aarhus. Som deltager bliver du en del af et fagligt fællesskab med andre bureauledere, der står med mange af de samme muligheder og udfordringer.
Vi tager udgangspunkt i de emner, der fylder i bureauernes hverdag, og sætter blandt andet fokus på forretningsudvikling, nye teknologier, kundebehov, organisationsudvikling og ledelse.
Gennem faglige oplæg, virksomhedsbesøg og erfaringsudveksling får du inspiration til at udvikle både din virksomhed og dit eget lederskab. En væsentlig del af netværket er den fortrolige sparring mellem deltagerne, hvor der er mulighed for at drøfte konkrete udfordringer, dele erfaringer og få nye perspektiver fra andre beslutningstagere i branchen.
Netværket giver samtidig mulighed for at opbygge stærke relationer og få indblik i, hvordan andre virksomheder arbejder med deres strategiske og forretningsmæssige udfordringer.

SE HVEM VI ER
SÅDAN MØDES VI
Bureauledernetværk Vest afholder fire årlige netværksmøder samt en årlig, fagligt orienteret Bureauleder tur.
Netværksmøderne tager udgangspunkt i aktuelle temaer og kombinerer faglige input med fælles diskussioner og fortrolig sparring. Vi lægger vægt på et mindre forum med aktiv deltagelse, hvor medlemmerne kan bringe egne erfaringer og udfordringer i spil.
Den årlige Bureauleder tur giver mulighed for at komme tættere på andre virksomheder og brancher gennem virksomhedsbesøg, workshops og fælles oplevelser.
På den seneste to-dages tur besøgte netværket førende danske techvirksomheder inden for forsvarsteknologi og e-handel. Programmet bød desuden på en workshop om mental trivsel og ro i en travl lederhverdag.
Turen kombinerer faglig inspiration med tid til fordybelse og uformelle samtaler, der er med til at styrke relationerne i netværket.
Se billeder fra den seneste Bureauledertur Vest
Se billeder fra den seneste Bureauledertur Vest, der gik til Sønderjylland. Turen bød på to dage med faglige oplæg, virksomhedsbesøg hos bl.a. Upteko og Saab samt erfaringsudveksling og netværk på tværs af deltagerne.
FEM ETISKE DOGMER FOR ANSVARLIG SOFTWAREUDVIKLING
IT-Branchens Bureauledernetværk Øst har udarbejdet fem etiske dogmer, der skal hjælpe digitale bureauer og udviklingshuse med at tage ansvar for de løsninger, de udvikler. Dogmerne sætter blandt andet fokus på ansvarlig brug af AI, data og bæredygtig softwareudvikling.
VIL DU VIDE MERE?
Hvis du vil vide mere om Bureauledernetværket, er du meget velkommen til at kontakte Lotte Arentoft på mail: lar@itb.dk.
-
Lotte Arentoft
Medlemschef Vest
DET SKER I VEST
Der sker løbende noget i IT-Branchen Vest. Vi inviterer til faglige events, konferencer og netværksaktiviteter, hvor du kan få ny viden, møde andre fra branchen og blive inspireret til at udvikle din virksomhed.
Se, hvad der er på programmet, og find det, der er relevante for dig og dine kolleger.

