Hvad skal en udvikler, specialist eller leder have i løn? Og hvordan vurderer en virksomhed, om dens lønpakker er konkurrencedygtige sammenlignet med resten af branchen?
Spørgsmålene er blevet mere aktuelle, i takt med at konkurrencen om specialiserede medarbejdere er skærpet, og virksomhedernes kompetencebehov flytter sig.
Når efterspørgslen ændrer sig, bliver viden om lønmarkedet central for virksomheder, der vil tiltrække og fastholde de kompetencer, de har brug for.
Løndata skal erstatte mavefornemmelser
IT-Branchens Lønstatistik 2026 giver de deltagende virksomheder et fortroligt benchmark for lønniveauer og aflønningspraksis på det danske it-marked.
Statistikken belyser blandt andet lønniveauer på tværs af stillinger og funktioner, bonus og pension samt forskelle mellem virksomhedsstørrelser og geografiske områder.
Dermed kan virksomhederne sammenholde deres egen praksis med markedet og bruge data som grundlag for beslutninger om løn, rekruttering og budgettering.
Nyt digitalt dashboard giver målrettet indsigt
I 2026 bliver lønstatistikken suppleret med et nyt digitalt dashboard, som skal gøre resultaterne lettere at anvende i praksis.
Undersøgelsen gennemføres af PwC på vegne af IT-Branchen. Deltagende virksomheder får adgang til deres eget interaktive dashboard med resultaterne.
Dashboardet gør det muligt at navigere i resultaterne og sammenligne de data, der er mest relevante for den enkelte virksomhed. Det giver mulighed for at gå tættere på specifikke roller, virksomhedstyper og geografiske forskelle.
Det kan I blandt andet bruge lønstatistikken til:
- BENCHMARK
Se, hvordan jeres lønninger placerer sig i forhold til relevante roller og virksomheder i branchen. - REKRUTTERING
Få et bedre billede af markedet, når I skal sammensætte konkurrencedygtige lønpakker og tiltrække de rette kompetencer. - LØNFORHANDLING
Brug aktuelle branchedata som et objektivt supplement til jeres egne vurderinger, når lønnen skal forhandles. - BUDGETTERING
Få indsigt i lønniveauer og udvikling, når næste års lønbudgetter skal lægges.
Skal din virksomhed være med?
Jo flere virksomheder der bidrager, desto stærkere bliver lønstatistikken. Når din virksomhed deler sine data, er I med til at skabe et mere retvisende billede af lønforholdene i hele branchen.
Samtidig får I adgang til det nye dashboard, hvor I kan sammenligne jeres egne lønninger med markedet og få et solidt grundlag for beslutninger om løn, rekruttering og fastholdelse.
