Stillingsannonce: Politisk konsulent til IT-Branchen

Er du en haj til politisk analyse, og kan du skrive erhvervspolitiske udspil? Så har vi brug for dig i IT-Branchen.

Jobbet

IT-Branchen er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer it- og televirksomheder i Danmark. Vi arbejder hver dag målrettet for en bæredygtig digitalisering af Danmark og for at skabe de bedst mulige rammevilkår for vores hastigt voksende medlemskreds af it- og televirksomheder. Det gør vi i meget tæt samarbejde med medlemmerne og i konstruktivt samspil med de politiske beslutningstagere, myndigheder og andre relevante samfundsaktører.

Som vores nye konsulent bliver du en del af et stærkt lille politisk team. Du vil skulle drive it- og erhvervspolitiske dagsordener i tæt samspil med vores medlemmer, og du skal omsætte virksomhedernes input og analyser af den politiske situation til relevante politiske udspil.

Du vil få selvstændigt ansvar for nogle områder som fx iværksætteri, adgangen til risikovillig kapital eller bæredygtig teknologi og du vil skulle udvikle de politiske agendaer, skrive politiske udspil mv. i tæt dialog med de relevante udvalg for medlemmerne i IT-Branchen.

Du skal tænke og arbejde selvstændigt, men være god til at samarbejde. IT-Branchen arbejder tæt sammen med andre organisationer, ikke mindst Dansk Erhverv.

Din baggrund

Vi forventer, at du har erfaring med analyse og politikudvikling, for eksempel fra centraladministrationen. Det er en fordel, hvis du har beskæftiget dig med it- eller erhvervspolitik. Det, vi ønsker os, er en god kollega med politisk flair, analytisk sans og stærke formuleringsevner.

Godt arbejdsmiljø

IT-Branchens sekretariat udgør et stærkt team af dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer. Tonen er uformel og humoristisk og tempoet ofte højt. Vi bor centralt i København. Løn og pensionsordning efter aftale.

Interesseret?

Hvis du vil høre mere om stillingen, så er du velkommen til at ringe til Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *