I dag starter Folkemødet: Kom ombord på IT-Paratskibet og tag del i debatten

Når Folkemødet i dag går i gang i Allinge, lægger vores IT-Paratskib endnu en gang dæk til nogle af de vigtigste samtaler om Danmarks digitale fremtid.

I løbet af de kommende tre dage samler IT-Branchen politikere, erhvervsledere, eksperter og meningsdannere til debatter om de digitale spørgsmål, der i stigende grad præger vores samfund.

Det sker alt sammen ommbord på vores smukke og historiske træskonnert IT-Paratskibet

På kajplads H12 skal vi blandt andet diskutere, om vi regulerer os til større cybersikkerhed, eller blot illusionen om den? Hvorfor de bedste danske iværksættere tager til USA for at hente kapital – og hvad vi mister, når de gør? Og om vi skal frygte en kill switch, der kan trække stikket på hele det digitale Danmark?

Årets program

Blandt højdepunkterne i årets program er debatter om fremtidens digitale Danmark med den nye generation af politikere, om hvorvidt vi er godt nok rustet til cyberkriser, og om Europas muligheder for at stå stærkere i den globale teknologikonkurrence. Der bliver også sat fokus på, hvordan AI påvirker arbejdslivet, og hvilke risici vi skal være opmærksomme på, når teknologien får stadig større betydning i samfundet.

IT-Paratskibet er som altid også et samlingspunkt for vores medlemmer, samarbejdspartnere og alle andre med interesse for digitaliseringens betydning for Danmark. Her er der plads til både de store politiske diskussioner, nye perspektiver og gode samtaler på – med både nye og kendte ansigter. Og så har vi som altid Folkemødet bedste kaffevogn!

Vi glæder os til tre spændende dage på Folkemødet, og håber at se dig ombord.

Husk også, du altid kan følge med på LinkedIn og Instagram på #itparatskibet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *