Der er masser af inspirerende talere og vigtige emner på programmet, når IT-Branchen inviterer til topledermøde 23. september på Kragerup Gods.
Megatrends varer i årtier og har ikke bare massive konsekvenser for de politiske, teknologiske og sociale strukturer. De påvirker også direkte din egen virksomhed.
Disse trends har stor betydning for udviklingen af teknologier og digitale forretningsstrategier, og er med til at definere, hvem der kommer til at kæmpe for overlevelse eller ride på succesen.
På IT-Branchens topledermøde kan du bl.a. høre Nick Jones, VP hos Gartner, fortælle om de 10 megatrends, der med størst sandsynlighed vil påvirke din virksomhed i fremtiden, og hvordan du kan bruge disse til at styrke din strategi og forretning.
Det kan du som leder lære af cyberlandsholdet
Når cyberlandsholdet repræsenterer Danmark ved de Europæiske Cybermesterskaber i september, er det ikke bare 10 stærke individer, der tager afsted. For at vinde kræver det, at de fungerer som team.
De skal kende hinandens styrker og svagheder, kunne kommunikere og spørge om hjælp, bevare overblikket og i det hele taget arbejde tæt sammen – også under ekstremt tidspres.
Alt sammen evner som en ledergruppe i en virksomhed også bør besidde.
Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed og landstræner for det danske cyberlandshold kommer forbi topledermødet og fortæller, hvordan de arbejder fokuseret med at få holdet til at præstere både individuelt og som team – og hvad man som topleder i it-branchen kan lære af landsholdet på den front.
Om topledermødet
Topledermødet er IT-Branchens årlige netværksevent, hvor netværk og inspiration er i højsædet og hvor vi samler topledere fra både store og små it-virksomheder i hele Danmark, så man kan inspirere hinanden – leder til leder.
Denne gang under titlen: Ledelse i den digitale virkelighed!
Tilmeld dig IT-Branchens topledermøde 23. september, inden der bliver udsolgt.
Ønsker værelse på Hesselet…..hvis dette altså er lederdøgnet.
Jeg tror I har glemt at skrive hvor dette event afholdes.
Hej Tue,
Det har du da helt ret i. I år foregår det faktisk ikke på Hesselet, men på Kragerup Gods på Sjælland (lidt nord for Slagelse).
Et helt fantastisk sted: https://kragerup.dk/.
Har straks skrevet lokationen ind i artiklen.
Hilsen
Rune, IT-Branchen
Booker man selv overnatning, eller foregår dette gennem jer?
Hej Kristina,
Man booker selv overnatning hos Kragerup. Overnatning er for egen regning og du kan booke direkte hos Elsebeth Rygaard på mail: er@kragerup.dk eller tlf. 4422 5100 – Pris: 895,-).
Mh.
Ditte, IT-Branchen