Som navnet teaser er Aitana Lopez ikke et ægte menneske, men ren og skær algoritme. Hun er 100 % AI-genereret, men det forhindrer ikke hundredtusindvis af mennesker i at følge hende og interagere med hende.
Men hvad får os egentlig til at engagere os i profiler, der ikke er ægte mennesker? Og hvilken rolle spiller de digitale figurer i vores forståelse af krop, personlighed og identitet?
Podcasten Blinde Vinkler er tilbage
Vores podcast Blinde Vinkler er tilbage – nu med PROSA som samarbejdspartner. I den første episode taler vært Marie Høst med gæst Louise Yung Nielsen om AI-influencere og AI-modeller.
Louise Yung Nielsen er lektor i Digital Kultur på RUC og forsker blandt andet i digitale og sociale medier.
Hun fortæller, at på overfladen fremstår Aitana Lopez og de mange andre AI-profiler umiddelbart, som helt almindelige influencers og modeller. De indgår aftaler med kendte mærker og deler livsstilsindhold, der når ud til millioner af følgere.
Samtidig er de perfekte arbejdstagere: De har ikke brug for pauser, dyre hoteller eller makeup-artister. Og de har ingen skandaler eller problematiske meninger med i bagagen.
Det er også en af grundene til, at der kommer flere og flere AI-modeller og -influencere. Fra virksomhedernes side er der mange fordele, fx økonomiske. De digitale kroppe kan distribueres nemt, stiller ikke krav eller forlanger lønstigninger.
Samtidig kan profilerne skabe en klar æstetisk profil og understøtte brands uden egne holdninger eller meninger om, hvad de skal sælge.
Hvad gør AI-influencerne ved os som mennesker?
Spørgsmålet er om AI-influencerne og modellerne stadig kan skabe relationer til den almindelige forbruger på samme måde som en almindelig influencer eksempelvis kan?
Louise Yung Nielsen understreger, at selvfølgelig kan AI-influencerne ikke skabe relationer til deres følgere på samme vilkår som almindelige influencere. Men i vores tid handler identitet i stigende grad om forbrug – hvilket tøj vi går i, hvad vi lytter til af musik, og hvor vi spiser og fester henne.
Og hvis der er noget, AI-influencere kan, så er det at forbruge, hvad end det handler om materielle goder eller oplevelser. Det bliver altså ikke et andet menneske, man som følger kan spejle sig i, men et smukt og poleret liv.
Mange af AI-influencerne fortæller også personlige historier om f.eks. kærestesorg, venskab eller bekymringer. Selvom der ikke er tale om ægte følelser og problemer, kan man som følger stadig leve sig ind i historiefortællingen. Men det bliver for det meste med en vis distance – f.eks. på samme måde som vi alle kan leve os ind i en god bog eller film.
Hvis du vil høre mere om det perfekte liv i pixels, kan du lytte til episoden på Spotify, Apple Podcasts eller lignende platforme. Du kan også finde episoden og alle tidligere sæsoner på blindevinkler.dk
Om podcasten Blinde Vinkler
Bias er en uundgåelig del af livet, fordi vi hver især har et begrænset udsyn i verden.
Tanken om at en maskine kan gøre det bedre end os er forjættende og overalt støder vi på teknologi, der gennem sortering og anbefaling påvirker vores verdenssyn og vores beslutninger.
Men det vi putter ind i maskinen, er også det der kommer ud. Og ubevidst bias bliver reproduceret – og i visse tilfælde forstærket – af teknologi. Så hvordan drejer vi på bias-knappen og sørger for lige muligheder for alle? Det undersøger vi i podcasten Blinde Vinkler. Podcasten er produceret af PROSA og IT-Branchen og beværtet af techjournalist Marie Høst.