Danmark lå i 2025 helt i front i Europa, når de danske virksomhederne blev spurgt, om de anvendte kunstig intelligens. 42 pct. af de danske virksomheder anvendte mindst én AI-teknologi mod 20 pct. i EU som helhed.
Det tal er allerede kendt, men hvad skyldes forskellen egentlig? I en ny rapport Dansk Økonomi, efterår 2026 har det De Økonomiske Råd undersøgt, hvad der ligger bag forskellen.
Erhvervsstrukturen forklarer kun lidt af forspringet
Forskellene mellem, hvor meget brancherne i Danmark bruger AI er store. I Danmark anvendte 78 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation fx AI i 2025, mens andelen kun var 25 pct. i byggeriet. Kan man derfor konkludere, at Danmarks placering især skyldes en stor digital sektor i forhold til andre europæiske lande?
Det tyder det ikke på. Selv når der tages højde for, at landenes erhvervsliv er sammensat forskelligt, består langt hovedparten af forskellen mellem Danmark og EU. Forspringet ligger med andre ord ikke primært i, hvilke brancher Danmark har, men i hvor ofte virksomhederne i de samme brancher tager teknologien i brug. Når forskellen i stedet findes inden for brancherne, peger den på en bredere digital efterspørgsel i dansk erhvervsliv. Danske anvender altså ganske enkelt oftere AI end deres europæiske modparter.
Tallene peger på et bredere marked for it-branchen
For it-branchen er tallene først og fremmest et markedssignal. Efterspørgslen efter AI-løsninger er ikke begrænset til virksomheder, der allerede har teknologi som kerneforretning, men til flere dele af erhvervslivet.
Industrivirksomheder kan bruge AI i produktion, vedligehold og kvalitetskontrol. Handelsvirk-somheder kan arbejde med prognoser og kundeservice, mens rådgivere kan anvende teknologien til analyse og dokumentarbejde. Behovene er forskellige, og netop derfor bliver brancheforståelse vigtigere for leverandørerne.
Det kan flytte konkurrencen fra adgang til generelle AI-værktøjer til løsninger, som kan fungere i konkrete arbejdsgange. Her bliver integration til eksisterende systemer, adgang til anvendelige data, sikkerhed, dokumentation og medarbejdernes kompetencer en del af leverancen. Den brede anvendelse kan derfor skabe efterspørgsel hos både softwarevirksomheder, konsulenthuse, dataleverandører og specialister i sikkerhed og governance.
Om den nye rapport
Det Økonomiske Råd anvender Eurostats EU-harmoniserede opgørelse for 2025. Populationen er virksomheder med mindst ti beskæftigede i udvalgte private, ikke-finansielle erhverv.
En virksomhed registreres som AI-bruger, hvis den anvender mindst én af otte AI-teknologier. Opgørelsen måler ikke intensitet, modenhed, produktivitet eller økonomisk effekt.
Dekomponeringen fordeler forskellen mellem Danmark og EU på henholdsvis højere anvendelse inden for brancherne og en effekt fra branchesammensætningen. DØRS oplyser, at mindre end 10 pct. af forskellen skyldes sammensætningseffekten.
De danske 2026-tal er nyere end EU-sammenligningen. De bruges alene til at vise den fortsatte nationale udvikling og må ikke fremstilles som en samtidig EU-sammenligning.