Nye standardkontrakter til it-branchen

En kontrakt koster tid og penge at udarbejde og kan ende med at blive en dyr sag, hvis den ikke er lavet ordentligt. Det kan derfor være en fordel at tage udgangspunkt i en standardkontrakt, næste gang du skal lave en aftale.

Nye standardkontrakter i it-branchen

Hvis man skal lave en ny kontrakt fra bunden af, kan det være svært at vide hvad den helt konkret skal indeholde, og hvordan den skal formuleres. Forkerte formuleringer og uklare budskaber kan ende som en dyr affære, hvis man en dag skulle ende foran en domstol.

Standardkontrakten som ledestjerne

For at undgå at stå med håret i postkassen eller i en potentielt dyr retssag, kan man derfor roligt bruge en standardkontrakt som udgangspunkt.

I princippet er en standardkontrakt bare nogle tanker som professionelle jurister har tænkt for dig, for virksomheden og for dem du skal arbejde sammen med.

En standardkontrakt fungerer altså som en form for idekatalog til, hvad en kontrakt bør indeholde, og du kan derfor rolig lade dig inspirere fra den, samt udvælge de områder fra den, som har størst betydning for dig og den aftale du er ved at indgå.

Ved at bruge en standardkontakt som udgangspunkt, slipper man for at skulle opfinde den dybe tallerken på ny eller betale i dyre domme for at få andre til at skrive en kontrakt helt fra bunden hver gang.

Brug IT-Branchens standardkontrakter

For at hjælpe vores medlemmer på vej, har IT-Branchen i samarbejde med DAHL Advokatfirma udarbejdet en række standardkontrakter til brug for netop virksomheder i it-branchen, uanset om der er tale om små aftaler eller større kontrakter.

Som medlem af IT-Branchen kan du altid besøge vores side for standardkontrakter, hvor du kan downloade vores standardkontrakter helt gratis. Så husk at bruge dem.

Vi har netop opdateret tre modelkontrakter: Projektaftale (mindre projekter), Konsulentaftale (projekter eller ad-hoc) og Konsulentaftale (udlån af konsulent).

Synes du alligevel det kan være svært at finde rundt i de forskellige typer kontrakter, så tilmeld dig, når vi den 28. maj inviterer til event i Aarhus, som omhandler netop, hvordan man navigerer rundt i de forskellige typer kontrakter og vælger den helt rigtige.