IT-Branchen og Topdanmark indgår nyt samarbejde om forsikringer.

Et nyt samarbejde mellem IT-Branchen og Topdanmark betyder, at bran-cheforeningens mere end 700 medlemsvirksomheder fremover får mulig-hed for at tegne forsikringer i Topdanmark via en særlig attraktiv aftale.

IT-Branchen og Topdanmark indgår nyt samarbejde om forsikringer

IT-Branchen har forhandlet en fælles brancheaftale med Topdanmark, som gi-ver foreningens medlemmer rabat og en række udvidede dækninger, når de køber en erhvervsforsikring hos Topdanmark.

”Med Topdanmark har vi fået en stærk samarbejdspartner, som har udviklet et forsikringsprodukt af høj kvalitet særligt til vores medlemmer. Topdanmark har et indgående kendskab til branchen, og vi ser frem til at kunne tilbyde denne nye medlemsfordel til vores medlemsvirksomheder, hvor de kan få en god for-sikringsdækning til en attraktiv pris”, siger Bjørn Borre, direktør for forretning og medlemsservice i IT-Branchen.

Topdanmark er meget tilfreds med den nye aftale, som er i tråd med forsik-ringsselskabets strategi og vækstplaner.

”Vi har i forvejen et stort kendskab til it-erhvervet og virksomhedernes særlige behov. Det er en branche i markant vækst, og vi er glade for, at IT-Branchen har valgt Topdanmark som samarbejdspartner. Vi har en stærk position på markedet og kan løfte opgaven med at levere den service og rådgivning om forsikringsløsninger, som IT-Branchens medlemsvirksomheder har brug for,” siger Camilla Nathansen, mægler- og partnerdirektør i Topdanmark.

Topdanmarks nye forsikringsprodukt til IT-Branchens medlemmer indeholder en række udvidede dækninger. Forsikringen indeholder blandt andet en udvidet løsøredækning på it-udstyr og en udvidet it-ansvarsforsikring, med skrædder-syet løsninger til også at omfatte eksterne konsulenter.

”IT-Branchens medlemsvirksomheder kan nu også få it-ansvarsdækket de eks-terne konsulenter, der ofte er en vigtig del af udviklingsøkosystemet. Det bety-der, at hvis en ekstern konsulent kommer til at lave en fejl på en kundes syste-mer, så er virksomheden stadig dækket ind,” udtaler Bjørn Borre.

IT-Branchen vil gøre den nye medlemsfordel tilgængelig for sine medlemmer i løbet af august, og Topdanmark vil samtidig tilbyde virksomhederne et besøg af en assurandør, som kan hjælpe med at gennemgå den enkelte virksomheds konkrete forsikringsbehov.

Du kan læse mere om fordelene i det nye samarbejde med Topdanmark her.

Kontaktinformation

Bjørn Borre, direktør for forretning og medlemsservice i IT-Branchen
E-mail: bjb@itb.dk, Telefon: 27 52 25 24

Camilla Nathansen, mægler- og partnerdirektør i Topdanmark
E-mail: can@topdanmark.dk, Telefon: 51 39 01 20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.