Det skete på en baggrund, hvor vi som forening står stærkere end nogensinde før, med unikke politiske resultater, Danmarks største netværk af små og store it-virksomheder, og kommercielle værditilbud, som har gjort det muligt at mangedoble medlemsantallet, så vi repræsenterer mere end 700 it og televirksomheder med mere end 40.000 ansatte.
Som led i den nye strategi, var det også naturligt at kigge vores eksisterende samarbejdsaftale med Dansk Erhverv med henblik på genforhandling af alle vilkår, da vilkårene over årene havde samlet sig i en række delaftaler, som trængte til at blive kigget igennem og samlet.
IT-Branchen kan i dag offentliggøre, at vi har fornyet aftalen med Dansk Erhverv, der også i de kommende år er branchens foretrukne samarbejdspartner.
- IT-Branchen er fortsat uafhængig, selvstændig og Danmarks største brancheforening for IT og televirksomheder.
- Samarbejdet giver i årene frem IT-Branchens medlemmer adgang til ydelser fra Dansk Erhverv, svarende til et basismedlemskab.
- Ydelserne er indeholdt i prisen for medlemskab af IT-Branchen og omfatter bl.a. gratis juridisk rådgivning. Der er mulighed for opgradering til yderligere services.
- IT-Branchen er sikret fleksibilitet og nye kanaler, til at kunne fortsætte væksten. Og vi har fået stærkere økonomiske rammer at servicere vores medlemmer for.
- Vi glæder os til at fortsætte og udvikle services med udgangspunkt i den fælles aftale, til gavn for både nuværende og nye medlemmer.
Hvis du vil vide mere om dine muligheder i medlemskabet eller har spørgsmål til samarbejdet med Dansk Erhverv, kan du kontakte Bjørn Borre, IT-Branchens direktør for forretning og medlemsservice.