Har du styr på dine softwarelicenser?

Softwarelicenser er en af de mest brugte kontraktformer hos vores medlemmer. Men har du styr på de basale licensbetingelser og vidste du, at du altid gratis kan downloade IT-Branchens licenskontrakt.

Et tastatur og det nederste af en computerskærm

En softwarelicens er et juridisk bindende dokument, der definerer, hvilke rettigheder udvikleren og brugeren af softwaren har – både i forhold til, hvordan det må bruges og distribueres samt prisen for den.

En kontrakt omkring softwarelicenser kan f.eks. beskrive:

  • Hvor mange gange softwaren må downloades
  • Hvad den skal koste
  • Evt. brugeradgang til source code
  • Ansvarsfordeling

Licensbetingelserne bruges derfor ikke bare til at beskytte udviklernes intellektuelle rettigheder, men giver også klare retningslinjer for, hvordan og hvor softwaren må bruges, samt hvad man skal betale for den og hvem der har ansvaret, hvis der opstår tvister eller problemer.

Brug IT-Branchens standard licensbetingelser

Alene i 2021 brugte danske virksomheder ifølge IDC 34,3 mia. kr. på software, hvilket svarer til 33% af virksomhedernes samlede it-investeringer. En andel IDC forventer stiger til 39% i 2025.

Brugen af standardsoftware er med andre ord allerede meget udbredt og stigende, og det giver derfor god mening, at man som it-leverandør har styr på sine licensbetingelser, så man undgår tvister og misbrug.

Som medlem af IT-Branchen kan man gratis downloade branchens slutbrugerlicens til softwareprodukter på både dansk og engelsk.

Licensbetingelserne indeholder de mest almindelige bestemmelser i en licens for egne softwareprodukter, men kan anvendes til licensering af de fleste former for standardydelser.

Dokumentet er leverandørvenligt, men mindre restriktivt end standardlicenser fra de større softwareproducenter. Dokumentet kan evt. anvendes som bilag til softwareordrer, -aftaler eller som selvstændigt dokument.

Du kan downloade software licensbetingelserne ved at logge ind på IT-Branchens Kontraktportal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *