Med den netop offentliggjorte AI Continental Action Plan, ønsker EU-Kommissionen at gøre Europa til et ”AI kontinent” for derigennem at styrke EU’s innovation og uafhængighed af andre nationer.
Planen er udarbejdet på baggrund af Draghi-rapporten, som fastslog, at den største årsag til, at EU er kommet bagud i forhold til vækst og produktivitet, skyldes manglende investeringer og fokus på tech-industrien.
Bl.a. kunne man konstatere, at 92% af vestens data i dag er placeret i USA, og at 69% af EU’s cloudmarked ejes af amerikanske selskaber, mens kun 13% ejes af europæiske virksomheder.
”Der er ingen tvivl om, at EU over de seneste 10-15 år er sakket faretruende bagud på tech-fronten, så det er godt at se, at der nu handles fra EU’s side. Det er en ambitiøs plan, som vi tror, kan være med til at rykke EU helt frem på den globale tech-arena,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Europa skal blive et AI-kontinent
For at styrke EU’s tech-kapacitet og samtidig styrke AI-økosystemet, skal den nye AI Continent Action Plan med hastige skridt styrke EU’s fremtidige konkurrenceevne.
Med planen fokuserer EU på følgende fem områder, der skal styrke Europas konkurrenceevne indenfor AI:
- Build large-scale AI data and computing infrastructures – hvor man vil etablere AI-fabrikker og cloud datacentre.
- Data for AI – der er en samlet europæisk datastrategi.
- Foster innovation and accelerate AI adoption in strategic EU sectors – her vil man arbejde med at styrke AI-økosystemet i EU.
- Strengthen AI skills and talent – der er en styrkelse af AI-uddannelser, der skal tiltrække nye europæiske og udenlandske specialister.
- Fostering regulatory compliance and simplification – etablering af en fælleseuropæisk AI Act service desk, hvor man kan få juridisk hjælp og komme med forslag til regelforenklinger.
Til at indfri ovenstående afsætter EU 200 mia. euro.
En af de mere centrale initiativer er at øge antallet af såkaldte AI-fabrikker og cloud datacentre i EU, hvor man vil investere 20 mia. euro til at bygge fem AI-gigafabrikker.
AI-fabrikkerne skal fungere som en slags test- og træningsfaciliteter, hvor supercomputere gøres tilgængelige for erhvervslivet til at udvikle ”trustworthy AI” og sikre, at især mindre virksomheder får mulighed for at styrke deres innovationskraft ved at bruge AI. Et initiativ man starter med at implementere allerede inden sommerferien.
”Desværre er ingen af de kommende AI-fabrikker pt placeret i Danmark. IT-Branchen opfordrer derfor til en målrettet danske indsats for at få en AI-fabrik til Danmark, når 3. runde åbner her i maj,” siger Natasha Friis Saxberg og fortsætter:
”Det er positivt, at EU øger investeringerne i AI-fabrikker, så vi bliver dygtigere til at træne, udvikle og teste europæiske AI-løsninger. Det kan blive helt afgørende for vores evne til innovation og vækst i hele EU. Men det kræver, at vi holder den stramme tidsplan, som EU har meldt ud. For USA og Kina har ikke tænkt sig at stoppe op.”
Kigger man på forskellen i AI-investeringerne mellem USA og EU, bliver forskellen endnu tydeligere. EU har valgt samlet at investere 16 mia. kr. i AI fra 2021 til 2027. Til sammenligning investerer USA 3.600 mia. kr. over fire år. EU står for 7% af de samlede globale investeringer i AI, mens USA står for 40% og Kina 32%.
